Chokoladekage med et twist af Jul

I sidste uge havde vi fødselsdagsgæster og her serverede jeg en lidt grovere udgave af de klasssiske fødselsdagsboller og denne lækker sag af en kage.
jule-chokoladekageKæresten ønskede en chokoladekage med chokoladecreme ala denne chokoladekage, og da det var en fælles fødselsdagsfejring skulle dette ønske jo også opfyldes. Derudover fik jeg fri leg og jeg fandt derfor på, at lave en chokoladeckage der minde om jul hvor jeg ønskede at ramme smagen “honninghjerte med chokoladeovertræk”.

Til chokoladecremen valgte jeg en mælkechokolade, udelukkende fordi den gav mig kanel assioationer og julestemning. Til at modsvare sødmen fra kage, honning og marmelade valgte jeg en meget mørk chokolade med let syrlige noter.
jule-chokoladekage_Chokoladekagen – 2x Ø18 cm springform
300 g sukker
4 stk æg
150 g mel
50 g bage kakao
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
2 tsk vaniljesukker
1/4 tsk stødt kanel
1/2 tsk stødt alhånde
1/2 tsk stødt nellike
1 tsk stødt ingefær
200 g lurpak smør
150 g god mørk chokolade – Jeg brugte Manjari 64% fra Valrhona

Chokoladecremelaves gerne dagen før
450 g god mælke chokolade – Jeg brugte Bahibe Lacteé 46% fra Valrhona
7,5 dl piskefløde
1 tsk kanel

Fyld
6-9 spak abrikos marmelade
3 spsk honning

Pynt
Hele kanel stænger
Guldstøv
Hvid julestjerne

Fremgangsmåde
Start med Chokoladecreme
Hak chokoladen og kom det i en skål. Opvarm fløden og hæld den over chokoladen. Rør forsigtigt indtil alt chokolade er smeltet. Kom husholdningsfilm over – helt ned til overfladen – og lad det stivne på køl i minimum 3 timer og gerne til dagen efter.
Når cremen er stiv piskes den forsigtigt til den er let og luftig. Pisk ikke for længe, da cremen risikere at skille.
Skulle du ønske en blødere chokoladecreme, kan du altid komme lidt extra fløde i.
Making chokoladecremeChokoladekage
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps – det tager gerne 5 min.
Band mel, kakao, bagepulver, salt, vaniljesukker, kanel, alhånde, nellike og ingefær og vend det i æggesnapsen.
Smelt imens smør og chokoladen, og vend det i kagedejen.
Fordel din kagedej i to springforme, med bagepapir, og bag kagen ved 185˚C i ca. 30 min. Mærk altid efter men en bagepind (evt et træ grilspyd eller en strikkepind) om kagen er færdigbagt
(Eller kom hele baduljen i en form og bag den lidt længere tid – prøv dig frem.)
Afkøl kagerne, skær toppene af så de bliver plan og del dem derefter i to.
Nu har du fire bunde.
making chokoladekageSamling af kagen
Kom første bund på et kagefad og fordel 1 spsk honning derpå – du kan evt opvarme honningen lidt så er den meget nemmere at fordele.
Fordel nu 1-2 spsk abrikos marmelade på bunden med honning.
Kom nu et lag chokoladecreme ovenpå marmeladen. Her kan du med fordel komme den piskede creme i en sprøjtepose og sprøjte den ovenpå marmeladen, så skøjter den ikke så let. Kom bund nr. to på og gentag processen med honning, marmelade, chokoladecreme og bund indtil alle fire bunde er brugt. Den sidste bund kan du med fordel vende “med den flade side” op, på den måde bliver kagen mere “lige”.
Smør nu chokoladecremen på siderne og på toppen. Igen er der nemmere at fordele cremen med en sprøjtepose.
samlingen-af-kagenAfslut med at pynte kagen med hele kanelstænger, gulstøv og hvid julestjerne blomster.jule-chokoladekage_jule-chokoladekage_OBS julestjerner er ekstrem giftige, så de må IKKE spises.jule-chokoladekageDette indlæg indeholder ingen skjult reklame, jeg vidregiver blot info ang. de specefikke ingerdienser jeg anvender for at opnå den ønskede smag.

Christina

Udgivet i Fødselsdag, Frosting/smørcreme, Jul, Kager | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Pudim de Café – En kaffe og braziliansk inspireret dessert

Som lovet i sidste uge, kommer opskriften på mit dessert bidrag til udfordringen her.
Jeg har valgt at lave en kaffeversion af en af de mest traditionelle desserter i Brazilien, menlig Pudim. Pudim er i samme familie som budding, flan og creme caramel.

Det har været rigtig spændende at snage og smage rundt i det brazilianske dessert køkken og blive inspireret. Jeg glæder mig meget til finale middagen, hvor der bliver serveret læsernes favoritter.
Pudim de CaféTraditionel set laves Pudim i en buddingform/springform med hul i midten. Du kan også bage dem indivduel i små ramekiner
Jeg har her valgt at give den traditionelle dessert et mere moderne look og derfor er denne Pudim bagt i en aflang brødform på ca. 22x12cm. .

Pudim de Café – 10 personer
210 g stærk kaffe – 5 kop Espresso af 40ml brygget af Nespresso – Cafezinho do Brazil
1 ds sødet kondenseret mælk
2 dl fløde
3 stk æg

100 g sukker
1 tsk stærk kaffe – Espresso a 40ml brygget af Nespresso – Cafezinho do Brazil

Kaffe Krystalliseret Mørk Chokolade
40 ml stærk kaffe – 1 kop Espresso a 40ml brygget af Nespresso – Cafezinho do Brazil
125 g sukker
100 g god mørk chokolade

Pynt
Hele kaffebønner
passionsfrugter

Fremgangsmåder
Pudim de Café
Start med at komme en form, der er større end den form du bager din Pudim i, ind i ovnen. Kom vand i, ikke mere end der stadig er plads til din form og tænd ovnen på 180°C.

Kom 100 g sukker og 1 tsk Espresso i en gryde og smelt/karamelliser sukkeret. Når alt sukkeret er smeltet kommes kaffekaramellen i bunden af din form. Lad det stivne mens du blander de resten.
making karamellag til pudimBland espresso, kondenseret mælk, fløde og æg i en blender/ foodprocessor og blend i 2 minutter. Du kan også bruge en stavblender, så undgår du nemmere luft boblerne i din færdige Pudim. Hæld blandingen over din nu hårde kaffekaramel.
making Pudim de CaféBag din Pudim i vandbad ved 180°C i 30-40 minutter eller indtil bagt.
tip: Temperaturen kan nedjusteres og bagetiden forlænges for en pudim uden for mange luftbobler.

Lad din Pudim dampe af inden den kommes på køl i minimum 4 timer og gerne natten over.

Krystalliseret mørk chokolade
Smelt chokoladen over vandbad. Kom imens sukker og kaffe i en gryde, og kog det op til 146°C. Hæld det ned i den smeltet chokolade, alt i mens du pisker med en elpisker. Pisk indtil chokoladen krystalliser – danner små kugler.
Lad det herefter køle på et stykke bagepapir.

Anretning
Vend din Pudim ud på et skærebræt, gerne med en opsamler rend – den burde komme helt ud og karamellen være flydende. Hvis din pudim hænger lidt fast, kan du varme bunden lidt i et vandbad.
Skær siderne lige med en varm kniv og skær derefter ud i passende stykker.
Anret med en hel kaffebønne på toppen, en kvart passionsfrugt og et drys Kaffe Krystalliseret Mørk Chokolade. Med en ske kan overskydende karamel hældes over din Pudim.
Pudim de Café_2I sidste uge bad jeg om jeres hjælp til at sende min kaffe og braziliansk inspireret dessert videre i finalen. Tak til alle der har stemt og til dem fortsat stemmer én gang dagligt indtil den 9 september. Du kan stadig nå at stemme på din favorit lige HER.

Husk at for hver gang du stemmer, deltager du i konkurrencen om en middag for 2 til en værdi af 2000kr. Denne middag består af vinder retter fra dysten og de fortolkes af kok og gastronomisk innovatør, Rasmus Leck Fischer.

Opskriften er blevet til i samarbejde med Nespresso.

Christina

 

Udgivet i Dessert | Tagget , , , , , , , | En kommentar

Jeg har brug for din hjælp!

Kære læsere jeg har brug for jeres stemmer,

I anledningen af den nu veloverstået OL i Brazilien har Nespresso valgt at hædrer dette med en ny Limited Edition Grand Cru kaffe — Cafezinho do Brasil — der er en kaffe baseret udelukkende på kaffebønner fra Brasilien.

I den forbindelse har Nespresso inviteret forskellige madbloggere til at kreerer enten en forret, hovedret eller en dessert med kaffe og det sydamerikanske køkken som inspiration.

Disse tre kategorier skal nu dyste om vinder titlen og derfor er alle retterne sat til afstemning på facebook.

Du kan finde afstemningen via dette link http://woobox.com/fabpx5.

Du kan stemme én gang om dagen indtil d 9 september. Når du stemmer deltager du automatisk i lodtrækningen om en middag for 2 – til en værdi af 2000kr.
Middagen finder sted d 15 september, hvor retter fra dysten serveres.

Mit bud på en vinder dessert er en kaffeversion af en af de mest traditionelle desserter i Brazilien, menlig pudim de Leite. Denne Pudim de Café er serveret med knasende kaffe krystalliseret mørk chokolade og syrlig passionsfrugt.

Opskriften kommer på bloggen senere.

Mange tak for din hjælp

Christina
Pudim de Café

Udgivet i Andet, Dessert, Give away | Tagget , , , , , , , , | En kommentar

Fløjlsblød Choko-Orange-Kage

Tidlligere på sommeren blev tvillingerne 2 år … TO ÅR … og det er blevet fejret hele sommeren igennem med små fødselsdagsfester hist og pist – vi mangler stadig et par stykker.

En af deres efterhånden mange fødselsdags kager er denne fløjsbløde intense chokolade kage med et tvist af appelsin.

Før jeg blev gravid med tvillingerne kunne jeg ikke fordrage chokolade-appelsin kombinationen, men noget i mine smagsløg er blevet positivt forandret under min graviditet og nu kan jeg ikke få nok af den sød/sure smag.
Choko-Orange KageChoko-Orange Kage – Ø16cm springform
125 g god mørk chokolade
50 g sukker
1 stk æg
1 stk æggeblomme
85 g blød ægte smør
45 g mel
1 spsk bage kakao
2-3 spsk appelsin marmelade

Fremgangsmåde
Smelt chokoalden over vandbad eller i mikroovn.
Pisk imens sukker og æg lys og luftig, det tager gerne 5-7 minutter.
Pisk nu den smeltede chokolade i, efterfulgt den bløde smør, i små tern, og pisk i ca. 1 minut til alt er godt blandet. Sigt mel og kakaopulver i og vend det forsigtigt i med en spartel. Tilsidst vendes appelsin marmelade i.
making choko-orange kageKom kagedejen i en klargjort springform og bag kagen ved 190°C i ca. 15 minutter, alt afhængig af ovn.
Lad kagen køle af og server med creme fraiche eller vanilje is og appelsin marmelade.
choko-orange kageDu kan med fordel lade kagen hvile på køl til næste dag, det bliver den kun bedre af.
Choko-orange kageChristina

Udgivet i Dessert, Fødselsdag, Kager | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Ekstra Luksus Kiksekage

Disse chokolade-rige-nougat-bløde-salt-kikse-nødde-hapsere smager himmelsk.
Desuden er de den perfekte sommer snack. Rusker regnen kan man putte sig under tæppet med kaffe og disse luksuriøse kiksekagehapsere. Og skinner solen er de lige til at komme med i køletasken når eftermiddagskaffen skal nydes udenfor.

Jeg skal ihvertfald snart lave en ny omgang, for den første portion her var haps haps væk..
ekstra luksus kiksekageEkstra Luksus Kiksekagejeg kom det i en rugbrødsform
150 g god mørk chokolade
200 g blød nougat
75 g nødder
100 g digistive kiks
et drys havsalt

Forslag til pynt
hakkede nødder
knust digistive kiks
frysetørrede bær
kakao nips

Fremgangamåde
Smelt chokolade og nougat over vandbad. Rist imens nødderne i ca. 7 min. på en varm pande. Du kan enten grov hakke nødderne eller komme dem hele i. Knæk kiksene i mellem str stykker – det vil sige 4-6 stykker pr kiks.
Når chokolade og nougat er smeltet, vendes nødder, kiks og salt forsigtigt i. Kom det hele i en bagepapirsforret form. Pynt med det du lyster og stil det på køl indtil det er stivnet – gerne natten over.
making kiksekage hapserServer denne kiksekage i små firkantede hapser på ca. 2 x 2 cm.
luksus kiksekage med nougatluksus kiksekageChristina

Udgivet i Kager, Konfekt / Slik | Tagget , , , , | Skriv en kommentar