Rabarberkompot

Hurra rabarber sæsonen er skudt i gang og jeg har været så heldig, at høste en kæmpe pose hjemme hos min mormor.

Jeg har længe og nøje overvejet hvad jeg skulle lave af mit røde guld. Valget faldt på en lækker rabarberkompot i forskellige udgaver, da kompotten har uanet anvendelses muligheder.

Her har jeg laver en portion med ingefær og en portion med vanilje.
Ønsker du en mere intens rød farve, vælg da kun de helt røde stængler eller evt jordbærrabarber.
RabarberkompotRabarberkompot – ca 1/2 ltr.
500 g rabarber
100 g sukker
50 g brunfarin

Smagsgiver – du kan anvende en eller flere.
1 vaniljestang, korn+stang
10 g ingefær, revet
1/2 citron, saften
1-2 tsk lakridspulver

Fremgangsmåde
Ovn
Vask og skær rabarberne i 2-5 cm skiver. Kom dem i et ovnfast fad sammen med sukker, brunfarin og din valgte smagsgiver.
Bag dem ved 200˚C i ca 15-20 min.
Jeg foretrækker denne metode, da rabarberne holder formen.

Gryde
Vask og skær rabarberne i 2-5 cm skiver. Kom dem i en gryde sammen med sukker, brunfarin, din valgte smagsgiver og ca 1/2 dl vand. Kog dem ved svag varme, under låg, i 10-15 min.

Lad din kompot afdampe og kom dem i klargjorte glas. Opbevar det på køl i 1-2 uger.
making rabarberkompotInspiration til hvordan du bedst nyder din rabarberkompot
– Kom kompotten på din morgen yoghurt med lidt müsli.
– Kom kompotten på dine pandekager.
– Som tilbehør til frikadeller, kylling m.m.
Rabarber trifli
– Rabarbergrød – (jævn den med 1-2 spsk kartoffelmel)
– Rabarber saft – (bland saften op med iskold vand)
Rabarber sirup

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Dessert, Morgenmad, Tilbehør og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Rabarberkompot

  1. opholdsrum skriver:

    Jeg har også – med stor succes – brugt min egen rabarberkompot på nogle portionsanrettede no-bake cheesecakes. Super lækkert! 🙂

  2. Hanne skriver:

    Lavede kompot i eftermiddag efter din opskrift, een med lakrids og een med vanilje. De blev gode.
    Men endnu bedre! Jeg har lige lavet en “rabarber-gin”. Isterninger, gin, saft fra kompotten, og dansk vand.
    Umm, dejlig frisk og læskende (tja, det må en alkoholisk drink vel godt være)
    Det må blive sommerens hit herfra!

    PS – er i øvrigt VILD med ølchokoladekagen, ungerne elsker den også!

    • kager til kaffen skriver:

      Hej Hanne,
      Mmm rabarber-gin, det lyder nu heller ikke så tosset endda, lidt alkohol skader nemlig aldrig på en varm sommer dag 😉
      Jeg er også selv helt vild med ølkagen, jeg kunne slet ikke stoppe med at spise af den 🙂
      Christina

  3. sandra grøne skriver:

    uhm det ser lækkert ud 🙂

    har du flere rabarber i haven kan jeg kun anbefale en helt fantastisk, hvis jeg selv skal sige det ;), opskrift på rabarbertærte – find den her: http://krea-kaos.blogspot.dk/2013/05/rabarbertrte-med-opskrift.html 🙂

  4. Hej Christina
    Jeg har lige lavet rabarberkompot efter din opskrift, én med lakrids og én med citron. Hold da op hvor det smager godt…… og så blev der også lige en flaske rabarber saft med lakrids og kanel, jeg kogte det lidt ind med rørsukker, det skulle du prøve, det smager skønt 🙂 Nu når du ikke fik rabarberne med dig hjem fra kolonihaven så skulle din opskrift bruges 🙂 du kan se på min blog hvor lidt det står tilbage (de sidste bliver plukket i morgen) ellers er der kun stokken, den får lov at stå lidt endnu, jeg synes den er så fin som den står der og blomstre 🙂
    Knus fra din mor 🙂 og god weekend

    • kager til kaffen skriver:

      Hej mor,
      Ja det var en skam at rabarberne i kolonien ikke var klar sidst, så var det godt mormor havde nogle. Det var nu også meget heldig at de ikke var klar, ellers havde du jo ingen til kompot og saft nu 🙂
      Jeg har også lavet en portion rabarber sirup (kommer på bloggen snart) og hold nu op det er lækkert i danskvand (et tip fra Hanne, en læser)
      Er ved at teste om siruppen også kan bruges til rabarber sorbet… (er i fryseren nu).
      Selv god weekend til dig.
      Knus Christina

Har du en kommentar? Så skriv den her!