Jødekager – en Dansk Klassiker

Jødekager er er dansk opfindelse, hvor opskriften kan spores tilbage til 1700-tallet. Småkagen har angiveligt fået navnet “jødekage”, da den mindede om en småkage der blev solgt i de jødiske bagerier i København den gang.

Hvor længe denne opskrift kan spores tilbage i min familie, ved jeg ikke. Jeg har den fra min farmor, der højest sandsynlig har den fra hendes mor osv. Det eneste jeg ved er, at min farmors slægt kan spores tilbage til 900-tallet og familie navnet stoppede hos hende, da hun blev gift. Så mon ikke opskriften har været i familien længe?

Jeg elsker i hvert fald de søde småkager og de er heldigvis meget nemme at lave, så kom bare i gang.
JødekagerJødekager – 50-60 stk

125 g kold lurpak smør
125 g sukker
1 stk æg
250 g mel
1/2 tsk hjortataksalt

Pynt
1 let sammenpisket æg
Kanelsukker
evt hakket mandler eller mandelflager

Fremgangsmåde
Smør og sukker æltes sammen og ægget tilsættes. Bland mel og hjortetaksalt, og ælt det sammen med resten.
Making Jødekager - del 1Saml dejen, pak den ind i film og opbevar det på køl i minimum 30 min – og kan uden problemer hvile til dagen efter.
Udrul dejen på et melet bord (3-4 mm tyk) og udstik i ønskede figurer. Kom dem på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med æg og drys med en kanel/sukker blanding og evt mandler.
Bag småkagerne ved 200˚C i 8-10 min.
Making Jødekager- del 2Lad småkagerne afkøle på en bagerist og opbevar den i en kagedåse.
JødesmåkagerGlædelig jul
Jule jødekagerChristina

Dette indlæg blev udgivet i Jul, Småkager / Cookies og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Jødekager – en Dansk Klassiker

  1. Hej Christina. Har lige bager en portion jødekager og de er bare gode, så det er nok tvivlsomt at de holder til jul :-) God jul. Hilsen Helle.

Har du en kommentar? Så skriv den her!