Pink Kirsebærkage med Vaniljeprikket IMBC

Tillykke til mig, jeg havde fødselsdag forrige weekenden (d. 1 december). Iden anledning bagte jeg denne utrolig lækre pink kirsebærkage med de søde og aromafyldte Amarena kirsebær i, til mig og min gæster.

Om morgenen blev jeg vækket af morgensang og fik derefter gaver, fødselsdagsboller og varm chokolade. Resten af dagen stod på total forkælelse, hygge og så denne kage til kaffen.
Pink Kirsebærkage med IMBCKirsebær kage – 2 stk Ø18-20 cm springforme (eller 1 Ø25-30 cm)
250 g Amarena kirsebær
2 spsk mel – til at vende kirsebærrene i
4 æggehvider – (140 g)
125 g blød lurpak smør
275 g sukker
225 g mel
1 spsk bagepulver
1/4 tsk salt
50 g sødmælk – kan erstattes med kirsebær saft
140 g saft fra kirsebærrene
lidt rød eller pink fugtfarve/pastafarve – kan undlades

Fremgangsmåde
Start med at dele kirsebærrene i kvarte (evt større eller mindre, efter smag) og vend dem i 2 spsk mel. Derefter piskes æggehviderne stive.
Pisk smør og sukker let og luftigt – det tager gerne 5-10min.
Bland mel, bagepulver og salt i en skål og stil til side. I en anden skål blandes mælk og kirsebærsaft.
Pisk nu skiftevis det våde og det tørre i sukker/smør blandingen, indtil alt er godt indarbejdet. Tilsæt evt frugtfarve/pastafarve. Vend kirsebærrene i dejen.
kagedejen - del 1 Tilsidst vendes æggehviderne forsigtigt i dejen. Kom dejen i to klargjorte Ø18 cm springforme.

Bag kagen ved 170˚C i ca 45 min.
Kagedejen - del 2Afkøl kagen inden IMBC kommes på – kan her anbefale, at lade kagerne hvile i en pose et par timer eller til dagen efter.

Italien merinque buttercreme med vanilje
188 g vand
250 g sukker
5 æggehvider – (175 g)
en knivspids cream of tartar – kan undlades
450 g blød lurpak smør
2 vaniljestænger – kornene derfra
lidt pink pastafarve

Fremgangsmåde
Du skal bruge et sukker termometer. Kom vand og sukker i en gryde og kog det ved medium varme indtil siruppen er 118˚C varm. (eller indtil alt sukkeret er smeltet + 2-3 min.)

Imens piskes æggehviderne ved lav hastighed indtil det skummer. Tilsæt cream og tartar og pisk videre ved medium hastighed, indtil hviderne danner små toppe.
SukkersirupNår sukkersiruppen og hviderne er klar, tilsættes siruppen i en tynd stråle til hviderne mens der piskes ved høj hastighed. Pisk indtil massen er kold, det tager mindst 10 min.

Tilsæt smørret, lidt efter lidt og pisk indtil den er lækker og cremet. Her kan smørcremen begynde at se grynet ud, men pisk blot videre, da den samler sig igen.
(Herfra kan du tilsætte enhver smags giver, som du skulle ønske).
Skrab kornene fra vanillestængerne og bland det med en lille klat smørcreme inden dette blandes i hele portionen. Tilføj også lidt pink pastafarve.
Smørcreme-IMBCOpsmøring/samling
Kom den ene kage på et kagefad og fordel noget smørcreme oven på – det skal være 1-2 cm tyk. Kom den anden kage ovenpå så bunden vender opad. Fordel den resterende smørcreme ovenpå og på siderne.

Eller se HER hvordan du gør.

Jeg valgte tilsidst at “klaske” min paletkniv på overfladen for at få et rustik look.
Pink Kirsebærkage med Amarena KirsebærLad kagen stå på køl et par timer inden den serveres, da smørcremen gerne skal have lov til at sætte sig (denne del var jeg dum nok til at springe over).
Tag herefter kagen ud ca 30 min før den skal nydes.
Pink kirsebærkage med amarena kirsebær og IMCBPink Kirsebærkage med Amarena KirsebærInspirationskilde: Sprinkle Bakes

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Fondant & Fest kager, Frosting/smørcreme, Kage- lagkagebunde, Kager og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Pink Kirsebærkage med Vaniljeprikket IMBC

  1. Nu er jeg altså nød til at kommentere igen 🙂
    Den kage smagte fantastisk, cremen var fortryllende og de kirsebær du har puttet i gav en sødme ,som var så en nydelse :-). Den kage kan varmt anbefales 🙂
    Tak for den oplevelse 🙂
    Knus fra en heldig gæst 🙂

  2. Hej søde faster
    jeg skriver fra farmors pc 🙂
    jeg synes at dine kager ser lækre ud
    Kærlig Hilsen Mathilde

Har du en kommentar? Så skriv den her!