Rabarber trifli

Trifli består traditionelt af knuste makroner stænk med sherry/likør, der derefter er dækket af et lag sødet frisk/kogt frugt eller bær. Toppet med et lag vaniljecreme/Crème anglaise og pyntet med flødeskum.

En utrolig lækker og meget sød dessert.

Derfor har jeg her valgt at lave den i en “sund” udgave, der kan nydes som eller efter en af dagens mange måltider.
Alligevel syntes jeg ikke du skal snydes for den søde syndige traditionelle trifli, derfor får du også opskriften på denne.
På den måde kan du selv vælge hvilken livsnyder du er i dag.
Rabarber TrifliRabarber trifli – til 4 portioner i champagneglas
Rabarberkompot  – (1/4 – 1/2 portion)
12 makroner *
Sherry/kirsebærvin/cointreau – (kan undværes)
500 g skyr **
1-2 vaniljestænger, kornene deraf

Fremgangsmåde
Bland skyr med vaniljekornene og kom det evt i en sprøjtepose.
Kom en makron i bunden af glasset og hæld meget lidt sherry over.
Kom nu 1-2 spsk kompot over, undlad at komme for meget væde ved.
Sprøjt forsigtigt lidt vanilje-prikket-skyr over rabarberkompotten og start forfra ved at komme en makroner ovenpå, så kompot, så skyr.
Slut af med en knust makron, en dut skyr og et par fine hele rabarber fra din kompot.
Rabarber trifli.* Ønsker du en endnu “sundere” version kan du erstatte makronerne med rugbrød. Du smuldre 4-6 skiver rugbrød og blande det med 2-3 spsk sukker. Rist det i oven ved 200˚C i 10-20min, eller til det er knasende.

* Du kan også bruge macrons skaller i stedet for købe- eller hjemmelavet makroner.

** Ønsker du den søde traditionelle version, får du opskriften på den søde vaniljecreme her.

Crème anglaise – 1/2 ltr
2 dl mælk, helst sødmælk
2 1/2 dl fløde
1 vaniljestang, kornene deraf
4 æggeblommer
50 g sukker
30 g majsstivelse, kan undværes

Fremgangsmåde
Pisk sukker, vanilje, æggeblommer og evt majsstivelse til en luftig æggesnaps. Varm derefter mælk, fløde og den tomme vanillestang op til lige under kogepunkt. Kom nu mælk/fløde blandingen over æggesnapsen, imens der piskes og herefter kommes hele blandingen tilbage i gryden. Rør konstant med en træske indtil blandingen tykner.
Cremen kan anvendes både varm og kold.
Cremen kan også anvendes til is, du skal blot bruge 125 g sukker og ingen majsstivelse.

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Dessert, Det "sunde" alternativ, Morgenmad og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Rabarber trifli

  1. ul skriver:

    En dessert man ikke kan komme udenom her i rabarbertiden! Vil helt klart prøve dit sunde alternativ.
    Mvh Ulrika

Har du en kommentar? Så skriv den her!