Chokoladecreme med mynte & Savannah event

I sidste uge var jeg, sammen med 12 andre indspirende madbloggere,  til et madblogger event hosted af coops Afrikanske mærke Savannah.

Formålet var at give os et bedre kendskab omkring mærket “Savannah”, deres produkter (der er meget mere end chokolade), deres mærkesager og ikke mindst skulle vi fremstille en masse lækre søde sager i køkkenet som vi tilsidst skulle smage på.ProdukterneVi blev sat sammen i hold af fire og skulle fremstille tre søde sager pr. hold på 90 min.
I køkkenet var der sat en masse forskellige ingredienser, samt Savannah produkter frem som vi kunne lege lidt med.
Det søde køkkenDer var stor kreativitet i køkkenet, hvor flødeboller, cookies, mousser, cheesecake, dadelkugler og meget mere blev fremtryllet.
De søde sager fremstillesTilsidst skulle vi smage på de søde sager, og hold da op hvor var det lækkert og jeg tror vi alle spiste lidt for meget af de søde sager – vi skulle jo smage på det hele.
Så skal der spisesJeg syntes at Savannah er er mærke der er værd at holde øje med, ikke mindst pga de gode mærke sager de støtter og den store tilstedeværelse i Afrika de udviser. Hvis du vil vide mere om Savanna og hvilke produkter de har, kan du klikke HER.

Billeder fra eventet er taget af fotograf Bo Ranum Borre Larsen.

Men det slutter ikke her
Vi var alle så heldige, at få lidt Savannah produkter med hjem til videre leg og test. Deriblandt var der et lille hæfte med opskrifter. En af disse opskrifter var en chokoladecreme med mynte.
Her er min variation af en chokoladecreme med mynte og mango.
Mynte chokoladecremeDu skal bruge til 2 portioner
100 g Savannah chokolade med mynte/mint
2 1/2 dl fløde
1/2 mango
evt friske mynte blade

Fremgangsmåde
Skær mangoen i mindre stykker og fordel halvdelen i to dessert glas.
Knæk chokoladen i mindre stykker og kom dem i en skål. Opvarm 1 dl fløde til lige før kogepunkt og hæld det over chokoladen. Lad det stå et minuts tid inden du rører i det. Imens chokoladen smelter piskes resten af fløden til flødeskum. Når chokoladen er smeltet og massen er homogen, vendes lidt af fløden i chokoladen inden denne vendes i fløden.
Kom chokoladecremen i dessert glassene og lad det stivne på køl et par timer.
Inden desserten serveres fordeles resten af mangoen ovenpå chokoladecremen og tilsidst pynters det med et par friske mynte blade.

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Andet, Dessert, Mousse/ fromage/ cremer og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Chokoladecreme med mynte & Savannah event

  1. Sofie skriver:

    Det lyder som en hyggelig aften. Savannah produkter er dejlige at arbejde med, og chokolademousse med mynte og mango lyder rigtig dejligt!

    • kagertilkaffen skriver:

      Det var bestemt også en hyggelig aften 🙂 Savannah produkter er super dejlige både i smag og at arbejde med. Min far har sidenhen fortalt mig, at de også laver en udmærket vin.
      Jeg kan klart anbefale at lave en mynte-chokoladecreme mmm..

  2. Jette Birke Nielsen skriver:

    Hejsa

    jeg må sige, at du oplever da noget spændende hele tiden og super, at i fik nogen produkter med hjem til afprøvning, det der rigtig lækkert ud, det du har lavet …. chokolade og mynte, lige efter min smag 🙂

    Knus fra Jylland

    • kagertilkaffen skriver:

      Hejsa, Jeg må indrømme at jeg føler mig enorm heldig og privilegeret når jeg bliver inviteret til de forskellige events. Jeg elsker jo at opleve, hører om og ikke smage på nye og spændende råvarer. Jeg bliver jo heldigvis inspireret hver gang jeg er afsted 🙂
      Kram
      Ps. jeg syntes bestemt at du skal prøve at lave choko-mynte cremen 🙂

Har du en kommentar? Så skriv den her!