Verdens bedste Kirsebærtærte – Cherry Pie

Min mormor har en baghave fyldt med de skønneste grønsager, frugttræer og bærbuske. Jeg var så heldig, at sidst jeg var hjemme fik jeg et par poser af de lækreste røde, nærmest sorte, kirsebær. Jeg lyver ikke når jeg siger, at de næsten smager af Amarena kirsebær.
Den første pose af disse vidunderlige kirsebær blev til denne virkelige lækre og smagsfulde tærte.
Kirsebær tærteCherry Pie – Ø16-18cm – (for en stor tærte, Ø23-25 lav dbl portion)

1/2 portion tærtedej – hvor 100 g mel er udskiftet med 100 g mandel mel

Fyld
100 g sukker
1 stang vanilje – kornene der fra
2 spsk majsstivelse/maizena
1/4 tsk salt
2-3 tsk Amaretto – mandel likør (eller 1/4 tsk mandel essens)
450 g udstenet kirsebær
15 g lurpak smør

Pynt
lidt tærtedej til at modellere stængler og blade
1 æg
perlesukker

Fremgangsmåde
Lav tærtedejen som i opskriften og kom den i et smurt tærtefad. Opbevar den på køl i 30 min.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med lidt sukker og kom det i en skål sammen resten af sukkeret, majsstivelse og salt. Vend derefter kirsebær og mandel likør deri og kom fyldet i tærtefadet. Fordel smørret i små klatter ovenpå og kom derefter et tærtedejs-låg ovenpå (se mere om tærtedejs-låget her).
Pisk ægget let sammen, pensel toppen af tærten og drys med perlesukker. Kom igen tærten på køl i 30 min. eller indtil den skal bages.
Bages ved 190˚C i ca 40 min. (for Ø23-25 ca 60 min). Væsken i tærten skal koge.
Lad tærten køle lidt inden den serveres.
Making cherry pieServer den lune tærte med creme fraiche eller en kugle af din ynglings vaniljeis.
Kirsebærtærte et stykkeKirsebærtærteMin mormor er efterhånden blevet min grønsags/frugt/bær pusher. Hun har bl.a. også sponsoreret en masse lækre rabarber, se hvad jeg fik ud af dem HER.

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Tærter / Pie og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Verdens bedste Kirsebærtærte – Cherry Pie

  1. Kristina K skriver:

    Laekkert! Gid jeg havde en mormor med saadan nogle laekre kirsebaer i have.

Har du en kommentar? Så skriv den her!