Brownie Sundae med Rabarber sorbet

En klassisk Brownie Sundae består af et stykke lækker brownie med en kugle vaniljeis og masser af chokolade sovs….himmelsk.

I anledningen af den begyndende sommeren har jeg sommer-pimpet min Brownie Sundae med en Rabarber sorbet og Rabarber sirup. Ikke en helt ringe erstatning for vanilje is.
brownie sundae med rabarber sorbetRabarber sorbet
1 portion rabarber sirup,
1 bl husblas (kan undlades)
5 dl vand
1 æggehvide

Fremgangsmåde
Opblød husblassen i kold vand i 10 min, opvarm imens 1/2 dl sirup til ca 30-35°C og smelt herefter husblassen deri. Bland vand, sirup og siruppen med husblas sammen og kør det på din ismaskine. Når massen begynder at stivne, kom da æggehvide i. Du kan evt piske den stiv først.

Her svigtede min is maskine mig (må have en ny… hvad kan i anbefale?) og massen blev aldrig stiv, så jeg kom det hele i en stor bøtte, med låg og kom det i fryseren. Herefter rørte jeg i sorbet-massen hver halve time indtil massen var frossen. Den bliver aldrig helt hård, pga æggehviden. Men smager fantastisk.

Brownie – ca 20 x 15 cm form – 6-8 personer
125 g mørk chokolade
100 g lurpak smør
150 g sukker *
50 g mel
30 g kakaopulver
2 æg
et drys salt

Ekstra knasende fyld i din brownie – hvis du lyster
75 g hakket choklade
75 g hakket nødder
1 tsk mel

* Du kan erstatte noget eller alt sukkeret med brunfarin.

Fremgangsmåde
Smelt smør og chokolade i en stor skål, over vandbad. Tag skålen af vandbadet, tilsæt sukker (og/eller farin) og pisk indtil alt er godt indarbejdet. Tilsæt mel og kakaopulver, og piske piske piske. Tilsæt herefter æggene og pisk igen til alt er indarbejdet.
Tilsætter du ekstra knasende fyld, vendes chokolade og nødder i 1 tsk mel (så det ikke synker til bunds) og vend det derefter i brownie dejen.

Kom brownie dejen i formen, der er beklædt med bage papir, og bag den ved 170˚C i ca. 30 min.
Making brownieServer din brovnie som den er eller drys den let med flormelis. Du kan også komme ganach på toppen.
brownieMin favorit er at server den med is og sirup/chokoladesovs/karamel.
brownie sundaeChristina

Dette indlæg blev udgivet i Dessert, Is, Kager og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

7 Responses to Brownie Sundae med Rabarber sorbet

  1. Pingback: En bid af himlen – Meget mere end en Rabarber Crumble Pie | Kager til kaffen

  2. rasmus skriver:

    det smagte meget godt 😀 flere opskrifter med brownies 😀

  3. vengasalsa skriver:

    Jeg har lidt svært at tyde om det skal en hel sats rabarber sirup i sorbeten eller om det kun er den 1/2 dl som man varmer op og blander husblassen i. Kan du svare mig på det? Vil jo gerne prøve at lave denne lækre sorbet.

  4. Pilunnguaq skriver:

    Hej, tænker på kageform til 34×24 cm. Hvor meget ingredienser skal der i?

Skriv et svar til vengasalsa Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *