Red Velvet kage og cupcakes er nok den kage/cupcake jeg bager mest, da dette er min kærestes ypperste ynglings kage. Nå vi har lyst til lidt lækkert og jeg jeg er i bage humør, spørger jeg altid om der er ønsker? Og 3 ud af 4 gange lyder svaret; “uuh ja, de der red velvet nogen kunne jeg godt spise”. Derudover er resten af familien også ret vilde med red velvet kage, så derfor kommer min opskrift her.
Red Velvet Kage – 23-25 cm springform
150 g lurpak smør – stuetemperatur
350 g sukker
1 spsk vaniljesukker – eller kornene fra 1/2 vaniljestang
2 æg – stuetemperatur
350 g mel
1 tsk salt
1 tsk natron
2 tsk kakao
2½ dl kærnemælk
2-3 tsk hvidvinseddike (eller klar eddike)
2 bøtter rød frugtfarve/ eller pastafarve (+40 ml vand) i ønsket farve styrke*
*Jeg bruger ofte pastafarve, da man på den måde kan farve dejen som man ønsker. Se f.eks. denne pink udgave.
Cream-cheese-frosting
500 g cream cheese/flødeost, stuetemperatur – IKKE light
500 g sigtet flormelis
250 g lurpak smør, stuetemperatur
2 spsk vaniljesukker – eller kornene fra 1 vaniljestang
Fremgangsmåder
Red velvet kage
Pisk det bløde smør sammen med sukker og vaniljesukker meget luftigt, det tager gerne 10 min.
Tilføj et æg af gangen, så det ikke skiller.
I en anden skål blandes mel, salt, natron og kakaopulver og sigtes.
Kærnemælken blandes sammen med eddike og rød frugtfarve.
Tilsæt nu lidt mel til smør-blandigen, efterfulgt af kærnemælken og pisk imellem hver. Skift imellem melet og kærnemælken til alt er i dejen.
Fyld dejen i din springform og lav evt et “hul” i midten, så hæver den ikke så meget under bagningen. Bag den ved 180˚C i 45-60 min.
Lad kagen køle fuldstændig før den deles i 2 eller 3. Jeg bruger en alm brødkniv til dette.
NB: Kagen bliver ca. 5 cm høj. Halv portion kan bages i en Ø16-18cm springform.
Creme cheese frosting
Pisk flødeost og smør ved middel hastighed til det er godt blandet. Tilsæt flormelis og pisk til alt er indarbejdet. Pisk nu i yderligere 5 min, indtil den er let og luftig. Pisk ikke for længe, da det kan risikere at skille.
Fordel 1/4 frosting på en kagebund, kom endnu en kage bund over, gentag indtil alle bundende er brugt. Fordel nu den resterende frosting på siderne og toppen af kagen.
Christina
Jeg glæder mig til at prøve den i morgen. 🙂
Det kan du også godt 🙂 God bagelyst.
Christina
Rigtig lækker kage. Den kan godt anbefales. Da jeg smagte den kunne jeg ikke lade være med, at tænke “jeg kan da godt forstå kæresten er glad for den kage” 😉
Tusind tak,
Jeg tror at du lige har mindet mig om, at det er længe siden kæresten har fået nettop denne kage, mon ikke det er ved at være tid igen?
Christina
Hvad smager den af.? Der er jo ikke så meget kakao i.. Eller er det nok til, at det kan smages.?
Hej June,
Smagen er lidt svær at beskrive, da den er meget unik og ikke lig andre kager. Den smager ikke af en chokolade kage hvis det er det du spørge til.
Kan kun anbefale at du bager den, du vil ikke fortryde det.
Christina
Tak for svaret 🙂
Det lyder ganske spændende, må jeg sige.
Må prøve den næste gang jeg skal lave en kage 🙂
Lyder som en god ide 😉
Jeg kan da afsløre at jeg skal lave den igen i morgen 😉
Sikke du får bagt 🙂 Jeg er desværre ikke nået der til enenu 🙂
Hej i opskriften står der 1 tsk salt men hvor i opskriften skal den i ???
Hov ja det kan jeg godt se. Det skal i sammen med melet.
Christina
Den smager rigtig godt 🙂 jeg oplevede dog at bundene blev ret porøse, så jeg bagte en ny omgang med samme resultat, så når man smurte frostingen ud kom der en masse små klumper(krummer) ind i den hvide farve. Har du oplevet dette før ?
Mvh. Patrick
Hej Patrick,
Det er rigtigt at disse bunde er til den porøse side. Jeg oplever dog ikke at det er så voldsomt, at frostingen bliver “bund-klumpet” af det.
Grunder dertil er nok fordi jeg anvender en “crumb-coat” teknik, der i bund og grund går ud på at “lime” krummerne fast på bundene så de nettop ikke farver hele frostingen.
Tips til en krumme-fri frosting:
– Før du deler bundene skal kagen være helt kold, og du kan med fordel vente til dagen efter med delingen.
– når du deler kagen er det vigtigt at du (evt med en brødkniv) saver bundene og ikke river. Det mindsker også krumme antallet.
– Kom en klat frosting i midten af bunden og fordel den ud ad mod kanten. På denne måde forsegler du krummerne på bunden. Kom mere frosting ovenpå den allerede fordelte frostingen og fordel igen ud ad.
– Dette trick gælder også siderne af kagen. Kom en klat frosting på siden og fordel den rundt langs kagen og nyt frosting tilføjes oven på.
Denne metode anvender jeg, og har aldrig haft problemer med krummer i frostingen.
Håber disse tips kan hjælpe dig til en krumme-fri frosting.
Fortsat god weekend
Christina
Wow! Skal igang medmit første fondant-projekt, det skal da være denne opskrift 🙂 Hvis jeg vil lave den bradepandestor (alm. størrelse), og lave 3 bradepander så det bliver 3 lag, tror du så at jeg skal bruge 2 x din opskrift eller 3 x din opskrift til en enkelt bradepande? Tak for hjælpen 🙂
Hej Jelena,
Hvor dejligt du begiver dig ud i kage/fondant verdenen. Jeg tror at du skal bruge 3 x (red velvet) opskrift til en bradepande. Og Jeg vil også anbefale at du bager dem enkeltvis, da kagen ellers kan bliver svær at dele bagefter (pga størrelsen).
God bage fornøjelse
Christina
Du skriver 2 bøtter frugtfarve…Er det, det samme som flydende ud mener…
Det er Dr. Oetker frugtfarve jeg hentyder til her.
Så har jeg lige sat kagen i ovnen… Jeg er spændt på, hvor rød den i virkeligheden bliver, for jeg har brugt frugtfarve. Jeg delte portionen i to, for jeg er SÅ dårlig til at dele sådan nogen bunde… Og jeg har vovet pelsen og byttet flødeosten ud med mascapone… Jeg håber mine gæster syntes den er god…
Hej Mette,
Uuh mmm jeg er sikker på, at det bliver et hit med mascarpone 🙂 Håber dine gæster bliver tilfredse.
Christina
Desværre blev det for sødt…men kagen var stadig meget lækker…
Øv, måske man kan tilsætte lidt citronsaft for at få lidt syre ind i smagen?
Jeg har lige lavet din kage .. Som jeg skal havde med på arbejde i morgen til mine kollegaer …. Men skal den i køleskab eller fryser .. Vis fryser. … Hvornår skansen så tages ud nå vi skal havde den 13:45
Hej Nickie,
Du lyder som en god kollega der tager kage med mmm 🙂
Den skal opbevares på køl ikke frost.
Christina
Hej, jeg skal lave denne kage til min 18 års på næste lørdag og vi bliver 22 personer, tror du 1 gang er nok eller skulle jeg måske lave to? og med hensyn til frugtfarven hvor køber du din rød farve pasta henne, da jeg synes at normal rød flydende frugtfarve bliver for lys(:
Hej Gunilla,
Beklager det sene svar, håber det er tids nok – har været på ferie.
Til 22 personer vil jeg nok lave to, da der er til ca 15 pers i en.
Mht den røde farve, så bruger jeg frugtfarve her i opskriften og jeg syntes ikke den bliver for lys – det er smag og behag. Når du bruger pastafarve skal du huske at der skal meget i for at det giver farve. Jeg vil klart anbefale frugtfarve. Jeg køber den i div kagebutikker på nettet. Fx specialkøbmanden, dinkage eller kageoplevelser.
Tillykke med fødselsdagen og håber du får en dejlig fest
Christina
Hejsa
Er den bedst på selve dagen eller er den lige så god dagen efter?
Tak for nogle fantastiske opskrifter!
Julie
Hej Julie,
Jeg syntes den er bedst dagen efter, så lav den endelig dagen før.
Christina
Jeg er ved at bage denne igen..
sidst synes jeg dog at kagen var lidt kønsløs i smagen… så denne gang har den fået en smule mere kakao og åå har jeg erstattet 1/4 dl kærnemælk mes appelsinsaft… og det er ikke dårligt skulle jeg hilse og sige..
Det lyder lækkert med appelsin juice i kagen, det må jeg prøven engang. Tak for info.
Christina
Hej.
Jeg bagt kage og den blev så god! Har aldrig været mere glad for en opskrift som denne! Tusind tak! Har lige et spørgsmål. hvis jeg vil bruge kage som bund uden farve, og vil undlade rød farven, skal jeg så komme tilsvarende mængde vand? Altså ligeså meget vand som to bøtte farve?
Hej Arooo,
Hvor er jeg glad for at du er så glad for opskriften 🙂
Uden farve ville jeg tilsætte tilsvarende mænge i vand eller kærnemælk.
Christina
Hejsa!
Vil snart forsøge mig med en red velvet kage….. synes den ser kanon flot ud! Men jeg er nu lidt usikker på den røde farve! Du skriver, som kommentar til Gunilla, at du foretrækker rød frugtfarve…. men jeg troede jo, at pastafarve var en meget mere dækkende farve og derfor ville farve kagen meget mere??
Hej Anna,
UUh jeg elsker red velvet kagen, så jeg synes det lyder som en god ide 🙂
Mht pastefarve vs frugtfarve, så er det en smags sag, og jeg kan godt li at bruge frugt farve da jeg på den måde ved at kagen bliver den samme rød hver gang. Du kan også uden problemer anvende pastafarve, på den måde kan du farve kage i mange forskellige sjove farver. Pastafarven kan være lidt svære at dosere for at få den ønskede farve, derfor anbefaler jeg frugtfarve. Men som sagt det er en smags sag.
Håber det giver dig svar?
Christina
Hej 😀
Tak for en fantastisk opskrift! Lavede den og den har været min bedste forsøg nogensinde! 😀
Har et spørgsmål, kan jeg godt undvære farven? Eller skal jeg have ligeså meget vand (to bøtter 0 40ml) i i stedet for? 🙂 Vil rigtig godt lave det uden farven som alm lagkagebunde 😀
Tusind tak, og hvor er jeg glad for at du har haft succes med opskriften 🙂
Du kan godt lave kagen uden farve og i så fald skal frugtfarve mængden erstattes af vand eller kærnemælk.
God fornøjelse
Christina
Jeg har altid haft lyst til at bage denne kage! Og nu er det tid. Den ser suuuper lækker ud. Jeg vil rigtig gerne overtrække den med enten marcipan eller fondant. Personligt synes jeg marcipan er mest lækkert, men er der en af dem der går bedre til kagen end den anden? Og bliver det egentlig for sødt til kagen?
Hej Josephine,
Det lyder som en fantastisk ide, at bage denne kage 🙂
Om du overtrækker med marcipan eller fondant, og hvad passer bedst ser jeg som en smags sag. Jeg syntes du skal vælge det du bedst kan lide smagen af og det du bedst kan lide at arbejde med. Uanset hvad du vælger, vil det blive meget sødt.
Håber det var svar på dine spørgsmål?
Christina
Hejsa!
Jeg har længe haft lyst til at forsøge mig med en red velvet kage, og faldt en dag over en flaske med red velvet farve og smag. Mit spørgsmål er så, om jeg bare kan erstatte farven i din opskrift med det i flasken, eller om der også er andet der skal pilles ud af opskriften? Det er Lorann Red Velvet bakery emulsion jeg har købt..
Hilsen Susan
Hej Susanne,
Der må jeg være svar skyldig, da kagens unikke smag kommer af en sammensætning af de forskellige ingredienser. Jeg kender ikke den emulsion du nævner, men mon ikke du blot skal bage en alm lys sandkage eller Sponge Cake og så tilsætte det?
Christina
Er igang med din opskrift lige nu…og tænkte på er det alm ovn eller varmluft?
Hej Heidi,
Mine opskrifter er altid alm ovn, medmindre jeg nævner andet 🙂
Christina
Hej 🙂
Bliver kagen virkelig kun 5 cm høj? :/
Og har du mon et billede af den færdige kage?
Hej Mette,
Ja kagen bliver ca 5 cm høj. Du kan altid bage halvanden eller dobbelt portion.
Kagen mætter utrolig meget, og derfor behøver man ikke så meget af den 🙂
Jeg er nettop nu igang med, at lave et indlœg hvor denne kage indgår, så der kan du se et billede.
Christina
PS. du kan set er billeder af kagen HER. Jeg til denne kage anvendt halvanden portion, da det var nemmest mht farverne.
Pingback: Kagebordet til Freja & Wilhelms dåb | Kager til kaffen
Den ser virkelig lækker ud, hvis jeg vil overrække den med fondant kan jeg så bruge flødeostecremen til at smøre op med uden fondanten smelter? Eller er smørcreme nødvendig?
Mange tak Nadia,
Du kan godt overtrække kagen med fondant ovenpå flødeostecremen. Det har jeg selv prøvet en enkelt gang, og der smeltede fondanten ikke.
God fornøjelse
Christina
Kan man erstatte kærnemælk med noget andet? Vil også spørge om man kan smage eddiken i kagen. Vil gerne prøve at bage den og prøve at lave opskriften med fløderangen 🙂
Hej Hacer,
Nej du kan ikke smage eddiken i kagen – overhovedet.
Jeg vil ikke anbefale, at udskifte kærnemælken. Du kan gøre det, men så skal du tilsætte noget andet syrligt istedet. Her ved jeg ikke hvormeget?
Det lyder lækkert med en omgang hjerter i fløderand.
Christina
Hej,
Ved du om kagen kan bages, samles og fryses? Altså med cremen i/på?
Eller bliver den træls af det? 🙂
Hej Gitte,
Jeg ved, at du kan nedfryse selve kagen uden den tager skade, men om dette også gælder cremen?? Du kan risikere, at den skiller når den tøre op. Hvid du har tid, så nedfrys en lille portion og se havd der sker med den.
Christina
Fandt I nogen sinde ud af om cremen kunne fryses?
Og hvis ikke kan kagen så samles med creme og det hele, dagen før servering?
ÅÅh, kan ikke lige huske hvad der blev af den portion jeg nedfrøs :/
Til gengæld kan du uden problemer samle kagen med creme og det hele dagen før servering.
Christina
Hvilken flødeots er brugt? 🙂
Hej,
Jeg anvender altid philadelphia original.
Christina
Hej, jeg har altid brugt din opskrift den er super god men de sidste to gang jeg har bagt Blev kagen Ikke rød hvad tror du er årsagen…..det den samme mærke Af food color. 🙂
Hej Ashi,
Det lyder godt nok underligt at kagen ligepludselig ikke bliver rød???
Det eneste jeg tænker det kan skyldes er at din anvendte food color har ændret sig, så du muligvis skal anvende mere??
Christina
Lyder som en spændende kage der skal prøves!
Kan bundene fryses?
Hej Merete,
Ja bundene kan fryses 🙂
God bagelyst
Christina
Hej Christina
Jeg har fødselsdag i morgen og skal bage denne kage i dag, så jeg håber du kan være behjælpelig.
Jeg synes nogen gange, at det kan blive lidt for vammelt med en frosting med for meget smør. Tror du, at jeg med succes kan halvere mængden af smør i den?
Hej Rikke og stort tillykke med fødselsdagen 🙂
Din besked var desværre havnet i spam filtret 🙁 Men jeg forsøget at svarer alligevel, da du måske skal bage kagen en anden gang.
Jeg kan godt forstå at så meget smør kan være lige i overkanten. Desværre er det ikke muligt at udskifte smørret, hvis din frosting skal holde formen – den vil blive meget flydende. Smags mæssigt kan du godt udskifte smørret med flødeost. Du kan også tilsætte lidt citron saft og/eller revet citronskal til frostingen for at opveje den fede smør smag.
Christina
Hejsa 🙂
Jeg skal holde kombineret 5-års fødselsdag og barnedåb på næste lørdag for mine to piger og har derfor planlagt at lave sådan to kager 🙂
Men vil lige høre dig hvor meget fondant jeg behøver? Tænker at købe det færdigt 🙂
Christine
Hej Christine,
Tillykke med dine døtre.
Det kommer helt an på hvor tykt du ruller fondanten ud. Jeg kan ikke huske hvor meget jeg selv normalt anvender, men efter at have googlet lidt kan jeg se, at der bliver anvendt mellem 500-1000g fondant til en Ø25cm kage.
Christina
Hej, hvad sker der hvis man bruger light flødeost?
Stine
Hej Stine,
Godt du spørger. Frostingen vil blive meget flydende og umuligt at arbejde med hvis du anvender en light flødeost.
Christina
Kan man godt bruge italiensk frosting istedet? Kan nemlig ikke tåle smøreost!☺️☹️
Hej Karla,
Ja det kan du godt. Jeg vil så nok komme lidt citron saft i eller en anden syre for at genskabe smagen af flødeosten og give balance i kagen 🙂
Christina
Heej.. Jeg ville lige høre.. Denne her kage og frosting.. bliver frostingen hård lidt som hvis det var en mousse med husblas I? For ville gerne lave den flot kompakt. Og skære den ud i små firkanter. Vil skyde på 4 cm×4 cm.. håber på svar. Da jeg skal lave kagen på onsdag.. venlig hilsen Randi. Ps. Jeg er bange for at det hele vælter sammen hvis frostingen ikke bliver hård nok.. Så bunderne klasker sammen.. håber du forstår hvad jeg prøver at skrive. Eller tror du at jeg kan lave de her kage bunde. Og så lave en anden cheesecake mousse til at lægge imellem bunderne.. håber på svar ??
Hej Randi,
Nej denne flødeoste/smørcreme bliver ikke stiv og skærefast som en mousse med husblas i.
Ja Du kan bestemt anvende disse bunde med en cheesecake mousse i.
Christina
Den står markeret som privat af ejer, når man vil klikke ind på den lyserøde du nævner ?
Hej Luna,
Så skulle problemet gerne være fixet. Tak for din kommentar.
Christina
Hej!
Jeg overvejer lidt at lave denne til sådan en to etagers kage pyntet med smørcreme. Men tror du smørcreme går særlig godt til creme cheese smagen? 🙂
Hej Birgitte,
Du kan jo evt komme lidt citron i din smørcreme, så den også bliver let syrlig og vil smag-matche cheese cremen. Ellers vil en neutral eller vanilje smørcreme jo ikke påvirke smagen så meget.
Christina
Hvis man bruger pastafarve, hvor meget vil så ca passe til 2 bøtter af den anden farve?
Hej Laura,
ÅÅh det er svært at sige, det har jeg aldrig prøvet. jeg tænker at du må prøve dig frem.
Husk nu ekstra væske tilsvarende dem mængde det er i en bøtte frugtfarve.
Christina
Hej, skal kærnemælken være kold eller varm ??
Hej Insaf,
Den må gerne være stuetemperatur. Den skal ihvertfald ikke varmes op.
Christina