Chokoladetærte med Saltkaramel

Denne syndige og forførende chokoladetærte var på kagebordet da vi fejrede tvillingernes 1 års fødselsdag.

Nu er det ved at være et godt stykke tid siden, at festen fandt sted. Alle gaverne er allerede taget godt i brug. Så mon ikke det er på tiden at dele endnu en af kagerne fra dagen?

Selvom denne chokoladerige tærte blev serveret på en utrolig varm sommerdag (30 grader) var den, som til dåben, gæsternes favorit.
Chokoladetærte med Saltkaramel

Chokoladetærte med Saltkaramel – tærte på ca. Ø23cm
1 portion Kakao Mørdej eller 1/2 portion Pâte Brisée
30 g usødet kakaopulver
1 portion Dulce de leche
5 g havsalt
1 portion islandsk chokolade smørcreme

Guldflager til pynt

Fremgangsmåde
Mørdej eller Pâte Brisée
Vælg den tærtedej du foretrækker og lav den næsten som anvist i opskriften. Du skal nemlig udskifte 30 g mel med usødet bage kakaopulver.
Rul dejen ud i en tykkelse på 3-4 mm på et melet bord og kom den i en smurt form. Prik bunden med en gaffel, så den ikke bobler op.
Forbag mørdejbunden 175˚C i 12-18 min – alt afhængig af din ovn.
Eller Pâte Brisée bunden ved 175˚C i 20-25 min – alt afhængig af din ovn.

Dulce de leche/ saltkaramel
Kog din kondenseretmælk som anvist i opskriften i 3,5 time. Lad den afkøle helt i dåsen.
Kom din afkølede dulce de leche i en skål og pisk det blødt med et piskeris. Pisk havsalten i og smag til og der skal mere i efter dine præferencer.

Fordel ca 2/3 af dåsen i din afkølede og bagte tærtebund. Opbevar tærten på køl mens du laver chokoladesmørcremen.
Making Chokoladetærte med SaltkaramelIslandsk chokolade smørcreme
lav chokoladesmørcremen som anvist i opskriften og kom den i en sprøjtepose med en trjernetyl. Fordel den ovenpå saltkaramellen og pynt med guld flager.
Opbevar tærten på køl indtil serveringen.
Chokoladetærte med Saltkaramel_3Chokoladetærte med Saltkaramel_2Christina

Dette indlæg blev udgivet i Fødselsdag, Tærter / Pie og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

10 Responses to Chokoladetærte med Saltkaramel

  1. Gitte Pilgaard Thomsen skriver:

    Kan man lave den dagen i forvejen, eller bliver den blød og træls?
    Den er virkelig flot!

    • kagertilkaffen skriver:

      Tusind tak Gitte,
      Jeg lavede den selv dagen før, og den blev bestemt hverken blød eller træls 😉
      Jeg vil her anbefale, at koge dulcen nogle dage forinden, da den skal køle helt af inden den kommes i den afbagte tærtebund.
      Opbevar den på køl og tag den ud ca. 30 min før den skal nydes. På den måde når chokoladesmørcremen at bløde lidt op, hvilket betyder at den har meget mere smag.
      God fornøjelse
      Christina

  2. karen dora svenstrup skriver:

    uhm uhm uhm den er bare lækker smagte dejligt til både barnedåb og krudtuglernes 1 års fødselsdag hilsen oldemor

  3. Helle skriver:

    Super kage. Jeg havde succes med at smage saltkaramellen til med revet limeskal… det gav et frisk syligt pift som spillede super med det søde og salte 🙂

  4. Kristina skriver:

    Lige et lille spørgsmål. Der står man skal bruge 2/3 af karamellen, hvad så med det sidste? ☺️ Og hvilken bund vil du helst anbefale til denne tærte? ☺️

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Kristina,
      Jeg syntes at hvis du kommer hele dåsen med karamel i, bliver der for meget. Men det kan du godt.
      Resten spiser jeg på min morgengrød, på brød,på is eller hvor du syntes lidt karamel vil passe godt.
      Christina

  5. Kristina skriver:

    Hej! Hvilken bund anbefaler du at man laver til denne? – Kan man lave alt og så køre med den i bilen i fire timer uden der sker noget, eller er det bare bedst at opbevare den på køl?

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Kristina,
      For mig handler det også om hvilket look du gerne vil opnå, det giver forskellige indtryk afhængig af hvilken bund du vælger. Smags messigt er der ikke den vild store forskel – lidt, men ikke meget.
      Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *