Basis opskrift – Mørdej / Linsedej

Mørdej eller linsedej, kært barn har mange navne og endnu flere anvendelses muligheder.

Jeg vil i løbet af sommeren komme med nogle basis opskrifter, der kan anvendes til et utal af lækre kager. Så kan du selv lege med opskrifterne og det vil jeg også.
Mørdej/linsedejMørdej/ Linsedej
175 g lurpak smør, kold
75 g flormelis
300 g hvedemel
1 æg

Fremgangsmåde
Kom smør og halvdelen af melet i en skål/hakker/blender og ælt til det har en sandet konsistens. Tilsæt flormelis samt det sidste mel og vend det i det sandet smør til alt er godt fordelt. Tilsæt ægget og der æltes til dejen kun lige hænger sammen. Dejen må endelig ikke æltes for længe.
Making mørdej, del 1Pak dejen ind i film og kom den på køl i 1-2 timer og gerne natten over. Jeg kan bedst li at arbejde med en mørdej fra dagen før.

Når du skal bruge dejen, tages den fra køl og æltes kort til dejen er smidig – ikke varm. Udrul dejen i 3-4 mm tykkelse og udstik/ kom i form eller hvad du ønsker at anvende dejen til.
Making mørdej, del 2NB: Dejen kan opbevares på køl i 1 uge og på frost i 1-2 mdr.

Opskriften er nok til
– 1 tærtebund Ø25-30 cm
– 10 medaljer Ø7-9 cm

Til tærte
Rul dejen ud i en tykkelse på 3-4 mm på et melet bord og kom den i en smurt form.
Kom nu evt mazarin masse og/eller frugt eller bær i formen.

Bagetiden er afhængig af hvilken fyld du kommer i.

Til medaljer, hindbærsnitter, bund til othellolagkage m.m.
Rul dejen ud i en tykkelse på 3-4 mm på et melet bord og udstik i ønskede str.

Bages ved 175˚C i 10-15 min.

Andre basis opskrifter
Mazarin masse
Vaniljekagecreme

Christina

 

Dette indlæg blev udgivet i Basis opskrifter og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Basis opskrift – Mørdej / Linsedej

  1. Pingback: En bid af himlen – Meget mere end en Rabarber Crumble Pie | Kager til kaffen

  2. Pingback: Sweet Mørdej – Shortcrust | My Danish Kitchen

Har du en kommentar? Så skriv den her!