Pærekage med Hvid Chokolade

Tidligere på ugen serverede jeg denne saftige pærekage til kaffen, da en hjerte veninde og hendes familie var på påske visit.

Smagen af den karamelliseret hvide chokolade på toppen af kagen sammen med de søde pærer gør mig glad – helt ned i maven.
pærekage med hvis chokoladePærekage med hvid chokolade – Ø22 cm springform  – 8-10 pers.
2 pærer
100 g hvid chokolade – gerne mere
25 g hasselnødder
200 g blødt ægte smør
200 g sukker
3 stk æg
150 g mel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk vaniljepulver

Fremgangsmåde
Skræl dine pærer og skær dem i tynde skiver. Hak chokolade og nødder groft (jeg brugte hasselnødeflager til denne kage).

Pisk sukker og smør til det er lyst og luftigt. Pisk æggene i, ét ad gangen, og pisk godt i mellem dem. Bland mel, bagepulver og vanilje og rør det i sukkermassen.
Vend nu halvdelen af chokoladen forsigtigt i dejen.
Kom dejen i en smurt springform og fordel pærerene deri. Drys kagen med nødder og den sidste halvdel af chokoladen (brug gerne ekstra chokolade mmm).

Bag kagen ved 175˚C i ca. 50 min. eller indtil en bagepind kommer ren ud af kagen.
making pærekageLad kagen afkøle i formen og senere på en bagerist.

Jeg pyntede kagen med lidt ekstra hasselnødder og et par dragée æg i anledningen af påsken.
pærekageServér kagen lun med vaniljeprikket creme fraiche eller vaniljeis.
pærekagepærekageChristina

Dette indlæg blev udgivet i Kager og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

12 Responses to Pærekage med Hvid Chokolade

  1. Maria Hoffbeck skriver:

    En skøn påske pærekage 🙂
    Den ser meget lækker ud, jeg har ikke før smagt kombinationen pære og hvid chokolade, men prøves skal den 🙂
    Ønsker dig en dejlig påske.

    • kagertilkaffen skriver:

      Tusind tak Maria,
      Jeg kan klart anbefale den karamelliseret hvide chokolade og pærer sammen. Håber kagen falder i din smag 🙂
      God påske til dig også
      Christina

  2. karen dora svenstrup skriver:

    hej Christina den ser lækker ud en rigtig påske kage knus mormor

  3. pia jensen skriver:

    Så har jeg bagt din Pærekage og den smager bare godt ikke sidste gang jeg bager den 🙂
    Mums

  4. Christina skriver:

    Må lige rose for opskriften. Har lavet kager en 4-5 gange nu og den er simpelthen noget af det lækreste. Endda nem og idiotsikret at lave så lige noget for mig ?

  5. Jette Sørensen skriver:

    der står kagen skal spises lunken, men kan den ikke spises kold, eller bliver den så kedelig
    Jette

  6. Cathrine skriver:

    Varmluft eller alm. ovn??

Skriv et svar til kagertilkaffen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *