Key Lime Pie

Kæresten min har længe udtrykt et ønske om, at smage en Key Lime Pie har har set i en af mine kage bøger, så det fik han her i weekenden. Vi skulle nemlig fejre, at vi nu (næsten) er på plads i vores nye lækre lejlighed, og man kan jo ikke fejre uden en lille kage, vel?

Denne lette og syrlige Pie er perfekt i sommervarmen, da den ikke er for tung og virker som en dejlig forfriskning.

Efter en masse research på nettet kom jeg frem til, at der er delte meninger om hvorvidt tærten skal pyntes med fløde eller marengs. Jeg valgte marengs, da det var det kæresten ønskede og det var et hit. Til vinter ville fløden måske komplimentere kagen bedre.
Key Lime PieInspirations kilde: The Hummingbird Bakery kagebog

Bund – Ø18-20 tærtefad eller springform – 6-8 personer
250 g digestive kiks – ca 20 stk
125 g smeltet lurpak smør

Fyld
1 ds – 397 g sødet kondenseret mælk
4 stk past. æggeblommer
1 1/2 dl friskpresset lime saft – ca 4-6 lime
1 spsk lime skal + ekstra til pynt

Topping
Fløde
2 1/2 dl piskefløde
2 spsk flormelis
evt lidt vaniljesukker

Italiensk marengs
60 g æggehvide
100 g sukker
50 g vand

Fremgangsmåder
Bund
Kom kiksene i en blender eller mini hakker og kør indtil de har en sandet konsistens. Smelt smørret og bland det med kiksene. Kom det hele i en smurt tærtefad eller springform, og pres det godt opad kanterne og ned i bunden.
Bages ved 170˚C i ca 15 min. Lad bunden afkøle.
Making kikse bundFyld
Kom den kondenseret mælk, æggeblommer, lime saft og skal i en skål og pisk det indtil alt er godt blandet. Massen vil automatisk begynde at tykne. Kom fyldet ned i den bagte og afkølede bund og bag tærten ved 150˚C i ca 20 min.

Fyldet skal ikke være flydende, men må gerne “blævre” lidt når man slår på formen.
Fyldet vil sætte sig naturligt med tiden, også hvis den ikke bliver bagt.
Lad tærten afkøle helt, og opbevar den på køl i min 2 timer og gerne til dagen efter.
Making fyld til key lime pieTopping
Lige inden tærten skal serveres tages den fra køl og den valgte topping kommes på.

Topping – Fløde
Pisk fløden med flormelis og evt vaniljesukker til det er stift. Fordel det ovenpå den kolde tærte og pynt med limeskal

Topping – Italiensk marengs
Kom sukkeret i en gryde sammen med vandet. Kog det til en klar, lidt tyktflydende sirup.
Imens piskes æggehviderne til der dannes toppe. Hæld nu den kogende sukkerlage i æggehviderne i en tynd stråle, mens der piskes. Bliv ved med at piske til marengsen er kølet helt af, det tager ca. 10-15 min. Fordel marengsen ovenpå den kolde tærte og pynt med limeskal og/eller flamber det med en brænder.
Italiensk marengsServer din Lime Pie straks og nyd den, med dem du holder af.
Key Lime PieDenne lime pie behøver du faktisk ikke at bage overhovedet, da der sker en kemisk reaktion med lime saften og mælken. Du skal blot have lidt tålmodighed og lade den stå på køl et døgns tid mens fyldet naturligt stivner. De fleste vælger dog at bage den for at skynde lidt på processen.
Key Lime PieChristina

Dette indlæg blev udgivet i Dessert, Tærter / Pie og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

18 svar til Key Lime Pie

  1. Anne-Marie skriver:

    Den ser rigtig lækker ud. Jeg tror også den ville give min mand lykke. Sjovt den kan laves uden bagning, det skulle da næsten prøves.
    Kh.
    Anne-Marie

    • kagertilkaffen skriver:

      Tusind tak Anne-Marie,
      Jeg tror denne pie vil gøre lykke i mange hjem 🙂
      Jeg skal også afprøve teorien om “no-bake” næste gang jeg laver den.
      Christina

  2. mariadyrby skriver:

    Mums hvor ser det bare lækkert ud!! Jeg elsker alle slags kager med citron/lime – dét og den søde dej komplimenterer bare hinanden virkelig godt! 🙂

    Mvh Maria Dyrby

  3. ul skriver:

    Den smager garanteret godt! Den ser i hvert fald meget indbydende ud

  4. marina skriver:

    Hej 🙂

    Denne ser så lækker ud!! Jeg har bare et problem, to i familien kan ikke tåle mælkeprodukter, så kan du foreslå en creme uden mælk ? Men stadig med lime ?

    Venlig hilsen
    Marina

  5. marina skriver:

    yes ! det prøver jeg 🙂 Glæder mig allerede !! mange tak for hjælpen 😉

  6. Rikke skriver:

    Jeg lavede denne i sidste uge til et par veninder, og siden har en af dem lavet den, og jeg laver den selv igen til familien imorgen, for HOLD NU OP hvor er den lækker! 😀 Og egentlig også ret nem at lave!
    Dog vil jeg sige, at jeg bestemt ikke kunne få 1 1/2 dl saft ud af de 5 limefrugter jeg havde – måske lige knap en halv dl? Men om ikke andet, så brugte jeg det, jeg havde, og tærten smagte alligevel så friskt og lækkert!
    Tusind tak for en dejlig opskrift!

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Rikke,
      Ej sikke en dejlig kommentar 🙂 Jeg er super glad for, at i er SÅ mange der kan lide denne pie.
      Mht limesaft, så kan man altid få lidt mere saft ud af dem hvis man giver den 5-10 sek i mikroovnen, derefter ruller dem mens man trykker let på den samtidig. Ellers må jeg have købt nogle store og saftige lime den dag?
      Christina

  7. Birgitte skriver:

    Tak for en dejlig opskrift, de fleste kunne lide den herhjemme,M en hvad søren er der gået, galt da man begyndte at skære af den flød fyldet ud af den ??? :(. Og den har stået i over 24 timer

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Birgitte,
      Dejligt at i kunne lide kagen 🙂
      Det lyder godt nok underligt at fyldet ikke ville sætte sig?? Jeg må simpelthen være svar skyldig om hvorfor den ikke ville sætte sig. Bagte du den efter at fyldet var kommet i? Jeg ved godt at jeg skriver, at den selv vil sætte sig med tiden… men hvorlang tid det skal gå??
      Christina

      • Birgitte skriver:

        Hej Christina
        Den blev slet ikke bagt, prøvede den anden skrevne model uden bagning 🙂

        • kagertilkaffen skriver:

          Jeg tror bare at jeg sletter den sætning i opskriften, tak fordi du gjorde mig opmærksom på problemet.
          Med den viden jeg har tilegnet mig siden opskriften blev til, vil jeg også sige at den skal bages og ikke bare stå. Det giver mest mening ud fra ingredienslisten. Tror der ellers skal lidt husblas i fyldet, hvis den ikke skal bages.
          Prøv at lave den igen og så bag den denne gang, den smager himmelsk.
          Christina

Har du en kommentar? Så skriv den her!