Gammeldags fastelavnsboller

Nu er det snart fastelavn, en af mine ynglings dage da jeg var lille.
Mine forældre er og har altid været meget kreativ og de lavede/syede altid vores kostumer selv. Især min mor er utrolig handy med nål og tråd, hvilket resulterede i at jeg vandt for bedste udklædning hele 3 gange over en periode på ca 10 år i den lille landsby hvor jeg voksede op. Mine brødre vandt også et par gange hver. Se nogle af de vindende kostumer HER på min mors kreative blog.

Dagen efter gik vi ud og raslede og kom altid hjem med en kæmpe post fyldt med alverdens godter.Fastelavn er mit navnDisse fastelavnsboller er nogle jeg har lavet de sidste 5-6 år og hjemme hos mig er vi vilde med dem, da der er godt med vaniljecreme i dem.

Bolledejen – 16 stk
1 dl mælk
50 g gær
325-375 g mel
4 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
125 g blød lurpak smør

Vaniljecremen
3 dl mælk
2 spsk mel
3 spsk sukker
1 vanillestang, kornene der fra
2 æg

Fremgangsmåde
Bollerne:
lun mælken til lillefingervarm og opløs gæren deri. Tilsæt mel, salt og sukker og ælt det let sammen. Tilsæt æg og smør og ælt dejen i 6-8 min. Lad dejen hvile et lunt sted i 1 time. Lav imens cremen.
BolledejenCremen:
Skrab kornene fra vaniljestangen og bland det med sukkeret. Bland mælk og mel i en “meljævner”. Kom alle ingredienserne i en gryde og bring det i kog under omrøring. Lad cremen koge under middelvarme indtil den er blevet tykkere, det tager gerne 5 min. Kom cremen i en bøtte og når det har dampet af kom film over, det skal ned og rører cremen. Køl cremen af i køleskab.
Pisk cremen igennem med piskeris inden brug.
VaniljecremenSådan samles fastelavnsbollerne:
Når dejen har hvilet udrul dejen til en firkant på 40×40 cm og skær dejen ud i små frikanter på 10×10 cm. Fordel vaniljecremen på de små frikanter og kom evt ekstra fyld i, såsom chokolade, marmelade, marcipan, nougat, æble m.m.

Fold hjørnerne mod midten og klem dem godt sammen, kom bollerne med samlingen ned af på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne hæve et lunt sted i ca 45 min. Bag bollerne ved 200˚c i 12-15 min.
SamlesServer de lune fastelavnsboller med glasur og lidt farverigt pynt og nyd en dejlig dag.

Tip: Hvis du opvarmer dit glasur over vandbad eller laver den med kogende vand, bliver din glasur flot og blank. Desuden løber den IKKE ned af siden af bollerne, men bliver der hvor du vil have den.
FastelavnsbollefastelavnsbollerChristina

Dette indlæg blev udgivet i Brød / Gærdeje og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Gammeldags fastelavnsboller

  1. Jette skriver:

    Uhhhmmmm hvor jeg glæder mig til at bage fastelavnsboller igen 🙂

  2. Anonym skriver:

    Jeg er netop på vej i gang med min 3. portion. De her fastelavnsboller er bare SÅ gode. Tak for opskriften og denne fine blog 🙂

Har du en kommentar? Så skriv den her!