Chokolade mousse

Jeg elsker chokolademousse og har erfaret, at det er et sikkert hit i en kage med mousse. Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige opskrifter af, men siden jeg lavede denne første gang har jeg ikke prøvet andre. Der har ikke været behov, da den er dejlig nem at lave og den slår aldrig fejl.
ChokolademousseAlle ingredienser skal helst have stue temperatur, så bliver resultatet bedst og du kan bedre undgå evt trævler.

Chokolademousse – nok til et godt lag i en Ø20-23cm kage.
160 g mørk chokolade
1 blad husblads
1 dl fløde
2 bæger pasteuriserede æggehvider – (3 stk/100 g past. hvider)
35 g sukker
1 bæger pasteuriserede æggeblommer – (2 stk/40 g past. blommer)

Fremgangsmåde
Smelt chokoladen over vandbad og læg husblassen i blød i 5-10 min i kold vand.
Pisk imens æggehviderne med sukkeret til en sej marengs, det tager gerne ti min.
Pisk tilsidst fløden til skum.

Når chokoladen er smeltet, røres æggeblommerne i. Smelt husblassen over vandbad, med det vand der hænger ved, og rør det i chokoladen. Nu kan det se lidt grynet ud, men det skal nok bliver godt igen, bare rolig.
Chokolademousse del 1Vend lidt af flødeskummet i chokoladen, så massen bliver homogen. Vend så chokolademassen over i flødeskummet.
chokolademousse del 2Vend nu lidt af marengsen i chokolademassen, og vend derefter chokolademassen over i marengsen. Kom moussen direkte på kagen eller kom det i dessertglas.
Chokolademousse del 3Lad moussen stå og “sætte” sig på køl i 2-4 timer.
Mørk chokolade mousseChristina

Dette indlæg blev udgivet i Mousse/ fromage/ cremer og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Chokolade mousse

  1. Pingback: Flower Cake | Kager til kaffen

Har du en kommentar? Så skriv den her!