Småkage med lakrids og tranebær

Jeg elsker lakrids og spiser til tider lidt for meget af det. Så derfor har jeg nu købt noget lakridspulver (og sirup) fra Johan Bülow, så det skulle afprøves.
Normalt orker jeg ikke at bage småkager, men her den anden dag fik jeg pludselig en ustyrlig trang til nettop dette. Så jeg gik i gang med finde mine “gamle” opskrifter frem og faldt over denne med lakrids og tranebær.

Jeg øver mig stadig med mit kamera, lys, opsætning og det hele, så sådan kom “billederne af” mine småkager til at se ud.
Småkager med lakrids og tranebær – ca 30 stk
250 g hvedemel
½ tsk bagepulver
20 g lakridspulver
65 g tranebær
190 g saltet kold lurpak smør
250 g fint rørsukker
1 æg

Sigt mel sammen med bagepulver i en røreskål. Tilsæt lakridspulver, tranebær og smør i små tern.
Kør massen på en køkkenmaskine med k-spaden, til smørret er kørt ud.
Tilsæt sukker og æg. Kør kun til dejen lige samler sig, det er meget vigtigt. Ellers mister småkagerne deres sprøde struktur.

Del dejen i passende klumper, og rul den i lange pølser med diameter ca. som en 20 kr-mønt. Rul dem i bagepapir og frys, til pølserne er hårde.
Skær pølserne i tykke skiver og læg dem med lidt mellemrum på et stykke bagepapir.

Bag dem ved 180˚c i ca. 8-10 min.

Opbevar de kolde småkager i en kagedåse, hvis de holder så længe! Mmm siger jeg bare.

Opskriften stammer fra den geniale Markus Grigo. Jeg må virkelig eje hans bog. Go fornøjelse

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Småkager / Cookies og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Småkage med lakrids og tranebær

  1. Gabriela Nørlinger skriver:

    Hej Christina.

    Kan se at du har lavet cookies med lakrids – vi (Lakrids by Johan Bülow) har faktisk selv en opskrift på disse cookies. Der er bare en chililakrids i dem – og jeg kan stærkt anbefale dem!!!
    Her er et link til dem:
    http://lakrids.nu/recipe/lakrids-cookies/

    God fornøjelse!

  2. Diana Bjørnsten skriver:

    Prøv at hakke lidt hvid chokolade og kom det i dejen, det er virkelig guf!

  3. Mette skriver:

    Hvor længe kan de holde sig?

Har du en kommentar? Så skriv den her!