Hjertebrød til din Valentin ♥

I morgen den 14 februar er det valentins dag ♥

Dagen hvor du kan forkæle dem/den du holder af. Dette kan gøres med blomster, chokolade, gaver eller dette fine hjertebrød. Bag brødet og få din Valentin til at skærer brødet og se om ikke din lille kærlighedserklæring vil få et smil frem på læberne ♥
hjertebrødHjertebrød – 1 stk i en 2 ltr. form
25 g gær
3 dl mælk
60 g smør
1 stk æg
100 g grahamsmel
400 g hvedemel
10 g (4 spsk) pofiber*
1 tsk salt
1 spsk sukker

* Pofiber er kartoffel fiber, og er med til at give brødet fugt og ikke mindst til at holde på fugten. Brødet vil være saftigere i længere tid.

2-3 tsk rød frugt farve
ekstra hvedemel

Æg eller mælk til pensling
Sesam eller birkes til drys/pynt

Fremgangsmåde
Kom gæret i en skål. Opvarm mælk og smelt smør i samme gryde – det skal ikke koge kun lunes – ca 30 grader. Kom æg, grahamsmel, hvedemel, pofiber, salt og sukker i skålen og ælt dejen i 8-10 min.
Efter behov kan ekstra mælk eller mel tilsættes.

Tag 1/3 eller 1/4 dej (jeg har her brugt en 1/3) i en anden skål og farv det rødt/lyserød med frugt farve eller pastafarve. Hvis du anvender frugtfarve kan du med fordel også tilsætte lidt ekstra mel.

Lad de to deje hæve i ca 45 min. eller til dobbelt størrelse.
making the doughSmør formen. Del den hvide dej i to portioner. Tag første portion og del den i to. klem hver halvdel skrå fra midten af bunden af formen og halvt op ad kanten af formen – forestil dig det skal indramme den nedereste spids af et hjerte ♥.
Kom nu den røde dej ned i formen. Rul en lille pølse af den anden portion hvide dej og klem den ned i midten af den røde dej – forestil dig det skal blive de to buer i toppen af hjertet ♥.
Udrul resten af den hvide dej og læg det ovenpå det hele som et låg.
formning af hjertetLad brødet efterhæve i ca. 30 min. Pensel brødet med æg og/eller mælk og drys med sesam eller birkes. Nu skal brødet ridses 3-5 steder – det gøres så du kan bestemme hvor brødet skal “sprække”. Jeg fik ikke ridset dybt nok og mit brød “spækkede” i siden, som kan ses på billederne af det færdige brød.

Bag brødet i en forvarmet ovn på 225 °C i 20-25 minutter.
hjertebrød_2Lad brødet køle inden du skærer af det og server det for den/dem du holder af.
hjertebrød_1Christina

Dette indlæg blev udgivet i Brød / Gærdeje og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Hjertebrød til din Valentin ♥

  1. Pia Lindehøj skriver:

    Nøj hvor er det fint 😉

Har du en kommentar? Så skriv den her!