Hindbærsnitter

For knap en måneds tid siden var jeg og andre skønne madbloggere inviteret til et blogger-event med Rigoni di Asiago og Urtekram.
(Dem af jer der følger via Instagram så billederne?).

Urtekram har indgået et samarbejde med Rigoni di Asiago, der er en Italiensk familiedrevet virksomhed grundlagt i 1922.  De laver nogle virkelige lækre marmelader og en utrolig forførende chokonøddecreme. I dagens anledning skulle vi lave nogle dejlige lækkerier ud fra urtekrams egne opskrifter.

Deriblandt var der cheesecake, macarons, cupcakes, hindbærsnitter og nogle daddel snacks. Se opskrifterne her.

Mens vi sad og nød alle de søde sager kom vi til at snakke om, at hindbærsnitter ALTID er et hit. Lige siden den dag har jeg haft lyst til at bage en kæmpe portion af de vidunderlige snitter. Efter den opskrift jeg har fra min barndom.
hindbærsnitterHindbærsnitter – ca 20 stk
400 g lurpak smør
550 g mel
200 g sukker

Fyld/topping
1 pakke flormelis
Vand
1 glas hindbær marmelade – gerne fra Rigoni di Asiago
Frugt krymmel – gerne fra urtekram

Fremgangsmåde
Smør og mel smuldres sammen og sukkeret tilsættes. Saml det til en fast dej og del den i to. Mellem to stykker bage papir udrulles den ene dej til den er 30×35 cm (eller den størrelse der passer til dine bradepander). Men en kniv eller et pizza-hjul rettes kanterne til og derefter deles dejen på langs i 10 cm tykke strimler – tre strimler i alt. Gentag med den anden dej.
Bages ved 200˚C i 10-15 min.
Making snitte dejenSkær evt efter, lige når du har taget dem ud af ovnen.

Afkøl de bagte snitter og fordel marmeladen på halvdelen. Lav glassur af flormelis og vand og fordel det på den anden halvdel – kom krymmel på. Skær forsigtigt ud i ca 5 cm tykke skiver.
samle snitteTIP
For en løbefri og blank glasur, kan du med fordel opvarme den over vandbad eller i mikroovnen. Husk blot, at der skal arbejdes hurtigt når den skal smøres på, da den hurtigere størkner. Lav evt glasuren af tre omgange, en til hver stang.

Snitterne kan skæres lige over eller på skrå. Du kan også udstikke den udrullede dej med et glas, så du får fine runde hindbærsnitter.

Du kan også vælge at lave bund+top af en klassisk mørdej.
hindbærsnitte Christina

Dette indlæg blev udgivet i Tørkage / Snitte og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Hindbærsnitter

  1. venterpaavinblog skriver:

    De ser bare helt perfekte ud – det er og forbliver en af mine favorit-tørkager. Jeg laver dem ofte med hjemmelavet solbærmarmelade i stedet, da jeg synes de godt kan trække et syrligt touch (:
    – Anne

    • kagertilkaffen skriver:

      Tusind tak Anne,
      Det kan aldrig gå helt galt, at servere en portion ny bagte hindbærsnitter. Du har bestemt ret i at de godt kan trække et syrligt touch, da de er voldsom søde – men det er måske mig der kommer for meget glasur på? Anyway, så er disse snitter intet mindre end fantastiske 🙂
      Christina

  2. Johnny skriver:

    Hvis man nu ønskede, at lave en stak hindbærsnitter der er 10-15 centimeter tykke, hvordan skulle man så gøre det?
    Mvh. Johnny

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Johnny,
      Da jeg var barn bagte vi ofte hindbær-lagkage-snitter. Opskriften er desværre væk, men det var noget med to lag lagkagebunde, et lag marmelade imellem og glasur på toppen.
      Det bliver nok lidt svære at lave dem med mørdej, medmindre du blot stabler dem?
      Håber det var svar på dit spørgsmål?
      Christina

Har du en kommentar? Så skriv den her!