Det tegner til at blive en rigtig hvid jul i år og det får mig rigtig i jule stemning. Derfor bager jeg på livet løs i det lille jule pyntet køkken, verdens nemmeste og lækreste jule specier.
Disse småkager er gode til en kop kaffe og de er også den perfekte værtindegave til julemiddagen. Eller hvis man bare kommer forbi til en kop kaffe. Et par dage efter jeg havde bagt disse, fik jeg nemlig selv en dåse jule specier i værtindegave og de var vild lækre.
Her får du grund opskriften til alm specier, herefter kan du tilsætte det du ønsker, nødder, hindbær, skovbær, marcipan, citron , ja kun fantasien er grænsen.
Til ca. 100 specier
300 g lurpak smør, stuetemperatur
375 g mel
125 g flormelis
1 spsk vaniljesukker, den hjemmelavet naturligvis
Til chokolade specier – 100 stk
200 g hakket chokolade
Fremgangsmåde
Kom mel, smør, flormelis og hakket chokolade i en skål og bland det godt sammen. Jeg æltede i hånden, du kan også bruge en køkkenmaskine. Tril dejel i stænger på 3 cm i diameter og hvis du ønsker kan du rulle dem i sukker. Kom dem kort i fryseren. Når de er faste, skæres de ud i ca. 3 mm. tykke skiver.
Kom småkage dejen på en bageplade med bage papir og bag dem ved 200˚c i ca. 8 min.
Til swirl specier – 100 stk
4 spsk kakaopulver
Fremgangsmåde
Find to skåle frem og kom halvdelen af mel, smør og flormelis i hver skål. Tag 4 spsk mel fra den ene skål og tilsæt 4 spsk kakaopulver. Bland det godt sammen i begge skåle. Jeg æltede i hånden, du kan også bruge en køkkenmaskine. Rul begge deje ud i en firkant til de er ca 3 mm tykke, den hvide lidt længere end den brune. Kom den brune firkant oven på den hvide og rul dem sammen. Ret til så stangen er 3 cm i diameter og hvis du ønsker kan du rulle dem i sukker. Kom dem kort i fryseren. Når de er faste, skæres de ud i ca. 3 mm. tykke skiver.
Kom småkage dejen på en bageplade med bage papir og bag dem ved 200˚c i ca. 8 min.
Jeg bagte kun halvdelen den dag jeg bagte og gemte resten af stangen i fryseren. På den måde kan jeg på ingen tid have nybagte småkager klar til gæster eller aftens kaffen.
Glædelig jule bagning
Christina
Uhmmm hvor dine specier smagte vidunderlige, og tak for en dejlig weekend…… de billeder du tager bliver mere og mere unikke, og så med oldemors smukke gamle porcelæn 🙂 så smukt 🙂
Tusind tak for komplimenten mor 🙂 Syntes også selv at det går fremad med billederne 🙂
Jeg vil gerne give din mor ret!!! 🙂 virkelig flotte billeder; smugkiggede din opskrift for mine læsere har bedt mig om at lave specier (glutenfri) -og havde ingen anelse om hvad det var for en størrelse! 😉
Tusind tak, ja det er svært at lave noget men ikke ved hvad er 🙂
Hej, jeg har lige lavet dem med nutana i stedet for smør, det kan man sagtens og de er meget lækre. Jeg brugte dog kun 100 g. mørk chokolade (70%) og det syntes jeg var rigeligt 🙂
Undskyld Nutana margarine 😉
Heldigvis er alle opskrifter kun vejledende og man kan tilpasse den til lige det man selv syntes er lækkert 😉
Christina
De 4 spsk mel der tages væk fra den éne skål hvor der kommes kakao i, er vi enige om at det ikke skal bruges?
Det er korrekt 🙂
Hvis man ikke laver hjemmelavet vanilie sukker hvad skal man så bruge? Hvor mange % er chokoladen på?
Hej Sussi,
Du kan også anvende alm købe vaniljesukker, eller vaniljekorn fra en vaniljestang.
Den chokolade jeg anvendte i denne portion var vist nok 66%, men du kan anvende lige den du har lyst og smag til.
Christina
Og skal det være lurpak eller må det godt være den billige fra netto?
Du kan nemt bruge den billige fra netto, så længe det er en ægte smør og ikke et smørebart blandingsprodukt.
Christina
Pingback: Candy Cane Specier | Kager til kaffen
Ang. de swirl specier, hold da op de har bare drillet mig. Jeg kan ikke rulle dejen ud da den er for blød, så derfor kom jeg den lidt på køl for at den skulle blive nemmere at arbejde med, men stadig samme resultat. Jeg har slet ikke fået dem samlet, har du haft problemer med det????
Betina
Hej Betina,
Jeg har nu ikke haft dette problem. Men tænker, at du kan prøve at udrulle dejene i mellem to stykker bagepapir. Så hænger de da ikke fast i bordet eller noget. Du kan også komme lidt vand i mellem de to lag, for at “lime” dem sammen.
Håber disse to tricks kan hjælpe?
Christina