Chokolade har været et stort tema i mit liv, i de sidste par uger. Dette har givet mig en enorm stor lyst til, at spise chokolade på og i næsten alt min mad.
Derfor besluttede jeg mig for, at bage disse chokolade fyldte mini muffins. Normalt er muffins større, og da jeg kun havde små forme hjemme blev de denne gang til mini muffins. Det gode ved denne størrelse er, at så gør det ikke noget at man spiser to 😉
Chokolade muffins – 12 store eller 20 små
100 g mørk chokolade
100 g mælke chokolade
100 g hvid chokolade
50 g bage kakao
250 g mel
200 g sukker
1 tsk natron
1 spsk vaniliesukker
100 g smeltet smør eller olie
1 1/2 dl stærk kaffe
2 dl kærnemælk
1 æg
+ ekstra chokolade til pynt
Fremgangsmåde
Hak chokoladen i store stykker.
Kom chokolade, kakao, mel, sukker, natron og vaniljesukker i en skål.
I en anden skål piskes smeltet smør/olie, kaffe, kærnemælk og æg.
Nu vendes de våde ingredienser i de tørre. Det skal kun piskes indtil alt melet er vådt – du må endelig ikke piske for meget.
Fordel dejen i dine muffins forme, ca 2/3 af formen fyldes. Drys lidt ekstra hakket chokolade over dejen inden de bages.
Bages ved 200˚C i ca. 15 min.
Jeg får tit spørgsmålet om cupcakes og muffins ikke er de samme? Til det kan jeg kun svare – NEJ det er bestemt ikke det samme.
Muffins afskiller sig fra cupcakes på en del punkter bl.a:
- Muffins er mere kompakte i krummen (selve kagen).
- Muffins er normalt større en cupcakes.
- Der skal heller ikke smørcreme/frosting på muffins.
- Når cupcakes bages forbliver de (som regel) forholdsvis flade, hvorimod muffins hæver godt op over formens kant.
For sammenligning kan du HER finde opskriften på mine chokolade cupcakes.Når det så er sagt, så smager begge kage varianter fantastiske på hver sin himmelske måde.
Christina
Det ser rigtig lækkert ud 🙂 Hvor har du fundet skiltet ‘chocolate understands’?
Tusind tak Veronica,
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål?
Christina
Det skilt der står i baggrunden på det nederste billede, hvor har du fundet det henne?
Nååååå….. nu er jeg med 🙂
Jeg har fået det af min svigermor, så jeg må være svar skyldig.