Sol, sommer(ferie) og danske jordbær, findes der noget bedre?
Dem af jer der har fulgt med i de sidste par uger har nok kunne fornemme, at denne skønne jordbærtærte var på vej.. Og her er den så, en klassisk dansk jordbærtærte.. Dette er en af mine ynglings kager/tærter og jeg kunne spise et stykke hver dag (hvilket jeg også gjorde et par dage, indtil den var pist væk). Når du planlægger at lave denne fantastiske kage, er det en god ide at starte dagen før med kagecremen og mørdejen. På denne sikre du dig at cremen når at blive helt kold (du kan også stille den i fryseren et par timer, for lyn køl), og desuden er mørdejen meget nemmere at arbejde med efter en nat på køl.
Jordbærtærte – Ø25 cm
1 portion mørdej
1 portion mazarin masse
75 g mørk chokolade
1 portion kagecreme – (skal laves i god tid, gerne dagen før)
1 dl piskefløde
1-2 bakker friske jordbær
50 g abrikos marmelade – (Jordbær og hindbær kan også bruges)
Fremgangsmåde
lav mørdejen og mazarin massen, kom det i en tærteform og bag den ved 180˚C i 25-23 min. Afkøles helt
Smelt (og temperer) chokoladen og pensel den på den kolde mazarin tærte. Lad det stivne.
Pisk kagecremen blød med et piskeris. Pisk fløden stiv og vend den i kagecremen. Fordel det på tærten, gerne med top på.
Halver jordbærrene og fordel dem oven på kagecremen, så de overlapper hinanden.
Kom marmeladen i en gryde og giv det et opkog. Sigt massen, så du får en klar væske. Pensel den lune væske på jordbærrene. Dette giver et flot glans og holder jordbærrene på plads. Opbevar kagen på køl, indtil den skal nydes i sommersolen.
Christina
Elsker dine opskrifter!
Tusind tak 🙂