Det er weekend, gråt udenfor og jorden er stadig våd fra regnen de sidste par dage. Lysten til hygge under tæppet med te og muffins, tog sit stille indtog i mit sind. Få timer sener var det en realitet og hyggestunden var officiel.
Disse muffins er også perfekte til en hyggelig eftermiddags picnic i det grønne.
Blåbær muffins – 12 stk – lille/mellem str. (cupcake str)
200 g mel
45 g fuldkornsmel, kan erstattes med mel
200 g sukker
1/2 tsk salt
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 spsk hjemmelaver vaniljesukker
2 1/2 dl kærnemælk
1 æg
55 g smør, smeltet
150 g blåbær
50 g hvid chokolade, hakket
Fremgangsmåde
Bland mel, sukker, salt, bagepulver, natron og vaniljesukker i en skål. I en kande blandes æg og kærnemælk og det tilsættes langsomt til det tørre, mens der piskes ved lav hastighed. Kom den smeltet smør i og pisk til alt er godt indarbejdet og dejen er glat.
Vend forsigtig blåbær og chokoladen i dejen med en dejskraber og kom dejen i klargjorte muffins forme.
Bag dem ved 180˚C i 20-25 min.
Bruger du frosne bær:
– Skal bagetiden forlænges, mærk altid efter med en bagenål/tandstik eller hvad du nu anvender til dette formål.
– Må de ikke tø op inden, da væden farver dejen.
Lad kagerne afkøle på en bagerist og server den til en god kop kaffe eller te.
God weekend
Christina
Svare 1 spsk hjemmelavet vanillesukker også til 1 spsk købe?
Ja det er 1 spsk købe vaniljesukker eller 1/2 stang vanilje.
Christina
Så har jeg bagt de gode muffins igen mums
kh mette
Det lyder dejligt Mette 🙂 Håber i alle har det godt?
Kram Christina