I anledningen af julen var jeg en tur i Torvehallerne i København. Der er rigtig mange søde små butikker med alle mulige former for lækkerier. En af de søde små butikker er himmelske Summerbird og mens jeg stod og savlede over deres chokolade begyndte tankerne at vandre. Julekonfekt, i år vil jeg forsøge mig på andet end det traditionelle marcipan og nougat konfekt.
Du kan også, som jeg, komme dine hjemmelavet julegodter i et lille glas, pynt det op til jul og brug det til:
Den perfekt værtindegave til julefrokosten eller juleaften. Som advents gave til ham eller hende du holder af. Som mandelgave efter en overdådig julemiddag.
Du skal bruge
200 g mandler
100 g hvid chokolade
2 spsk kakao/lakrids/flormelis
Rist mandlerne i ovnen ved 180˚c i 8-10 min. og lad dem køle helt af. Smelt chokoladen over vandbad og vend mandlerne deri. Hæld nu det hele ud på et stykke bagepair og lad det ligge og stivne et øjeblik. Mens chokolade stadig er lidt våd vendes mandlerne i pulveret, et par stykker ad gangen.
Lakrids/flormelis
1 spsk lakridspulver og 1 spsk flormelis
Lakrids/kakaopulver
1 spsk lakridspulver og 1 spsk kakaopulver
Når chokoladen er helt stivnet, sigt da mandlerne for overskydende pulver.
Kom mandlerne i små søde glas, pynt op til jul og forkæl dem du holder af.
Glædelig Jul
Christina