Hjerter i fløderand – En madbloggerudfordring

Det er blevet tid til anden runde af madblogger udfordringen. Dette er efterhånden blevet et stort hit, madbloggere imellem, da det både giver en dejlig udfordring og så lærer man en masse nye blogge at kende. Læs her hvordan det gik mig i første runde.

Denne gang lyder udfordringen således:
Du får tildelt en anden madblog som også er tilmeldt udfordringen. På denne blog vælger du selv en opskrift som du splejser med én af dine egne opskrifter!
Der skal være en genkendelighed ifht den opskrift du vælger, og mindst tre ingredienser skal gå igen”.

Jeg fik tildelt kogekonens Univers. Bag bloggen finder du Lykke Klaris, der laver en blanding af god gammeldags mad med et twist af det moderne.

Opskrifterne jeg har valgt at splejse sammen er: “Hjerter i flødesovs” fra Kogekonens Univers og min opskrift på Red Velvet kage.
Da jeg jo har en kage blog, har jeg valgt at lave hjerter i fløderand.
Hjerter i fløderandHjerterne
1/2 portion red velvet kage

Fløderand – til en Ø22cm – 2 ltr. randform
8 stk husbals
7 dl fløde
3 dl mælk – stuetemperatur
75 g flormelis
2 stk vanillestænger, kornene deraf

Fremgangsmåde
Hjerter
Lav dejen til red velvet kagen som anvist i opskriften. Dog skal bagetiden forkortes da du kun bager halv portion. Når kagen er kold deles den i to og du kan nu udstikke dine hjerter.
HUSK at hjerterne ikke må udstikkes større end, at de kan være i din randform.
Making hjerterneTIP: Kageresterne kan du bruge til (røde)romkugler eller til Popcakes.

Fløderand
Sæt husblasen i blød i kold vand i 10 min.
Pisk fløde, 2 dl mælk , flormelis og vanilje til en tyk masse – ikke til skum.
Vrid husblasen fri fra vand og smelt det over vandbad og afkøl det med 1 dl mælk.
Vend nu lidt af flødemassen ned i husblasen, gentag et par gange, og derefter vendes dette tilbage til flødemassen – pisk gerne massen efter behov bagefter, men ikke til stiv skum.
Making fløderandKom lidt af flødemassen i din randform og fordel kagehjerterne ovenpå med spidsen opad. De skal ligge så tæt som muligt. Fordel nu den sidste flødemasse ovenpå og stil det hele på køl til den har sat sig – gerne natten over.
making hjerter i fløderandServer “hjerter i flødesovs” til dem du holder af og nyd en dejlig søndag.
Sidder nu og kommer i tanke om, at dette også ville være en idel dessert til Valentins dag.
Fløderand med hjerterDer skal jo godt nok gå tre ingredienser igen, men da jeg til min store forbløffelse opdage at der ikke var fløde i kagekonens “flødesovs” besluttede jeg, at der stod fløde i overskriften og dermed indgår dem – (det er sidenhen blevet tilføjet). Hjerter har jeg valgt at tolke meget frit og dermed er mine hjerter laver af kage. Den sidste ingrediens jeg har valgt at anvende er et universal krydderi. I det salte køkken er det salt, hvilket svarer til vanilje i det søde køkken.

Tak for en god udfordring og jeg glæder mig allerede til runde tre.

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Andet, Dessert og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

13 Responses to Hjerter i fløderand – En madbloggerudfordring

  1. Sabrina skriver:

    Hvor ser det fint ud og virkelig god og sjov løsning 🙂 Jeg skal selv lave min udfordring i dag – synes godt nok at det har været svært men sjovt 🙂

    • kagertilkaffen skriver:

      Tusind tak Sabrina,
      Jeg syntes også selv at jeg har været kreativ. Som du selv nævner, så er denne udfordring en af de svære.
      Jeg glæder mig til at se hvad du finder på.
      Christina

  2. Lykke Klaris skriver:

    Hej Christina.

    Sikke en dejlig dessert, du har fået lavet 🙂

    Jeg sad længe og kiggede på ingredienslisten til min hjerter i flødesovs, og undrede mig over, hvordan du kunne få en dessert ud af det. Så slog det mig! Jeg havde glemt at skrive fløden på!! Opskriften er nu rettet til 🙂 Jeg tror bestemt jeg skal prøve at lave den her hjerter i fløderand, når engang min diæt er afsluttet – Så må jeg bare håbe og bede til, at den bliver lige så flot som din.

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Lykke,
      Tak, jeg er også selv godt tilfreds 🙂
      Jeg undrede mig også gevaldigt over hvor din fløde i flødesovsen var blevet af og blev enig med mig selv om, at det nok var en smutter (det sker for os alle sammen nu og da).
      Jeg syntes du skal afprøve opskriften og jeg er også sikker på, at den bliver lige så flot (og tak).
      Christina

  3. Lise skriver:

    Skøn løsning på udfordringen! Jeg elsker hjerter i flødesovs, men hjerter i fløderand ser også bare fantastisk ud!

  4. Ha, ha, jeg kan godt lide din humoristiske løsning.
    Kh.
    Anne-Marie

  5. Super flot… Det må imponerer dine gæster at få den serveret…

    • kagertilkaffen skriver:

      Tusind tak Mette,
      Der var stor diskussion om hvordan jeg dog havde fået hjerterne derind… Og jeg gav selvfølgelige IKKE svaret, men henviste til siden her..
      Christina

  6. Pingback: Madblogger Udfordringen #2 – sådan gik det! | madbloggerudfordringen

  7. Det er simpelthen bare så genialt fundet på! Og billederne er helt fantastiske 🙂 Godt gået!
    Vh Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *