I lørdags, på en trist gråvejrsdag var der alligevel en lille solstråle oplevelse. En højt elsket veninde vendte nemlig tilbage til Danmark efter hele 5 mdr som udveksling student i Holland.
I den anledning var vi et par veninder der “SURPRISE” stod klar med flag, gaver, champagne, kage og ikke mindst masser af knus og kram, da hun trådte ind ad døren.
Mandelbund – til en Ø20 cm kage – 6-8 personer
100 g sukker
2 æg
120 g mandler / mandelmel
1 spsk flormelis
100 g mørk chokolade
100 g marcipan – kan undlades
Fyld og topping
250 g mascarpone
1 stk citron, saft og skal deraf
1 stang vanilje, kornene deraf
2-4 spsk flormelis
masser af friske sommer bær
Fremgangsmåde
Mandelbund
Pisk æg og sukker let og luftigt. Blend imens mandlerne til mel (evt i en kaffekværn) og vend det i æggemassen. Hak chokoladen og og riv marcipanen groft, og bland det med flormelis (så det ikke synker til bunds). Vend nu chokoladen og marcipanen i massen.
Kom dejen en Ø20 cm form og bag den ved 175˚C i ca 30 min.
Kagen skal være lidt klæg i midten.
Fyld og topping
Pisk mascarpone med citronskal og saft, vanilje og flormelis. Fordel cremen på den kolde kage og pynt med masser af friske sommer bær.
TIP: Du kan med fordel bage selve kagen dagen før og så pynte den kort inden den skal nydes.
Christina
Hej Hej, sikke flotte kager.
HvordN kan jeg følge dig og finde din blog?…..
Mange hilsner
Merethe
Hej Marethe og mange tak,
Du kan følge min blog på flere forskellige måder. Ude i højre side og oppe i toppen af bloggen under “følg med” er der en masse små ikoner. Her kan du vælge at følge mig via det medie der passer dig bedst.
Christina