Æble Galette – ala Apple Pie

Min mand elsker Amerikansk Apple Pie og har lææænge efterspurgt om nettop denne snart kunne være det næste bageprojekt.
Nu hvor vi stadig har lidt æbler tilbage fra oldemors have, var der jo et fantastisk oplagt bage projekt.
Børnene og jeg gik i gang med at afveje til tærtedejen, fik den samlet og kom den på køl.
Så begyndte vi at skælde og skærer æbler i små stykker. Herefter fik vi afvejet til resten af fyldet. MEN da jeg skulle finde min lille tærteform opdagede jeg at den var væk?? Ååh nej, havd gør man så? Mens F&W kæmpede med at udrulle dejen, måtte jeg hurtig finde en løsning på vores lille tærteform mangel.
Her kom jeg i tanke om at jeg før har set tærter bagt uden form. En hurtig google søgning viste sig at disse franske tærter hedder Galette og kan laves både som mad- og dessert tærter. Så en traditionel Apple Pie må manden min, have til gode.
Heldigvis blev denne tærte også godkendt, da den smagsmæssigt minde ret meget om en apple pie. Se opskriften herunder:

Æble Galette
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet tid
 
Denne lækre Galette minder meget om en apple pie
Forfatter:
Antal: 6-8
Ingredienser
Galette dej
  • 125 g ægte smør - kold
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 250 g mel
  • 2-3 spsk isvand
Æblefyld
  • 3 store æbler
  • 1 lime - en halv citron kan også anvendes
  • ½ tsk kanel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 75 g smør - smeltet
Andet
  • et sammenpisket æg eller mælk til pensling
  • kanel-sukker til drys
Fremgangsmåde
Galette dej
  1. Kom mel, sukker og salt i en skål og bland det godt.
  2. Skær smørret i små stykker og kom det ned til melet.
  3. Ælt til du har en sandet konsistens - med hånd kraft eller i en food processer.
  4. Tilsæt 1 spsk isvand ad gangen og bland godt imellem indtil du har en samlet dej. Den kan godt virke lidt tør og smulderne, kom endelig ikke for meget vand i da dejen ellers bliver for klistret og umulig at rulle ud.
  5. Kom film omkring dejen og kom det i køleskab i minimum 1 time og gerne til dagen efter.
Æblefyld
  1. Skrald æblerne og fjern kernehuset.
  2. Skær æblerne i tynde skiver eller små tern
  3. Vend æblerne i lime saft, kanel vaniljesukker, salt og smeltet smør.
Samling af Galetten
  1. Udrul dejen imellem to stykker bagepapir eller på et let melet bord eller et bageunderlag - den skal være 3-4 mm tykt
  2. Det er vigtigt at tærtedejen skal ende på et stykke bagepapir
  3. Fordel æble fyldet i midten af glatte dejen - lad 3-5cm rund i kanten være fri for fyld.
  4. Buk kanten forsigtigt indover æblefyldet.
  5. Pensl kanten med et sammenpisket æg eller mælk - her er der anvendt mælk
  6. Drys med lidt kanel sukker
  7. Bag din Galette ved 200°C i ca 30 min.
  8. Mærk efter om æblerne er bagte, evt med en tandstik, inden du tager den ud. Og bunden skal være sprød, det kan du høre hvis du banker let på den.

Det var bestemt sjovt at lave sådan en Galette tærte, og jeg tror vi skal eksperimentere mere iden retning.

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Børn i Køkkenet, Tærter / Pie. Bogmærk permalinket.

4 svar til Æble Galette – ala Apple Pie

  1. Lotte Wael Fassel skriver:

    kan der anvendes glutenfri mel ?

  2. Mette skriver:

    Måske står tærteforme i vindueskarmen med stenspøgelser i??:)
    Knus Mette

Har du en kommentar? Så skriv den her!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.