Disse pizzasnegle er fantastisk nemme at lave sammen med børnene,
da de kan være med til hele processen. Især det, at komme fyld på var
et hit herhjemme. Maden glider desuden meget nemmere ned når man
selv har lavet den 😉 Og så er dise pizzasnegle fantastiske at have med i
madpakken, på en skøn picnic og især skønne at have i fryseren.
Her hjemme elsker vi at juice (og blende), og dem af jer der følger med på instagram kan ofte se dagens/ugens juice. Den tørre pulp-rest kommer vi gerne i bolledejen eller i morgengrøden. Denne gang kom pulpen i dejen til disse lækre pizzasnegle (bare rolig de kan også bages uden juicepulp – se opskrift herunder). Fordelen ved at komme
grønsagsjuice pulpen i brødet, er at disse bliver utrolig saftige og lækre.
De kan nemt ligge et par dage uden at blive for tørre og kedelige.
- Dejen
- 50 g gær
- 5 dl vand
- 100 g grahamsmel
- 550-650 g hvedemel – [i]afhængig af din mel og dit brød temperament[/i]
- 50 g havregryn
- 15 g salt
- 50 g olie
- ca. 150 g grønsags juicepulp*[br][br]* Vores juice bestod af: 4 gulerødder, 1 rød peber, 2 stængler bladselleri, 2 cm ingefær, 1 lille gurkemeje, saften fra 1 citron og 2 æbler.[br][br]*Alternativ til juicepulp kan være revne gulerødder og eller squash. Dog skal der anvendes mere mel, pga væden i de rå grønsager.[br]
- Fyld[br] Du kan faktisk bruge lige det du vil – eller det du har i køleskabet, vi brugte:
- Pizzasauce, majs, pepperoni, grønne oliven, rødløg og masser af ost
- Lun vandet (til 30-35°C) og opløs gæren deri.
- Tilsæt mel, havregryn, salt, olie og grønsags pulpen.
- Ælt dejen i 8-10 minutter ved middel hastighed i din køkkenmaskine eller ved håndkraft så længe du orker.
- Lad dejen hæve lunt i ca. 1 time eller til dejen er hævet til dbl. størrelse.
- Fordel dit valgte fyld på pizzabunden
- Rul dejen samme på det lange led – så pizza-rouladen stadig er 40 cm lang.
- Skær den i 12 lige tykke skiver og kom dem på en bageplade.[url href=”http://kagertilkaffen.dk/wp-content/uploads/2018/04/making-pizzasnegle-1-e1524754769695.jpg”][img src=”http://kagertilkaffen.dk/wp-content/uploads/2018/04/making-pizzasnegle-1-e1524754769695.jpg” width=”650″ height=”204″ class=”aligncenter size-full” title=”making pizzasnegle”][/url]
- Lad dem efterhæve lunt i ca. 30 minutter.
- Bages herefter ved 225°C (alm ovn) i ca. 20 min.
- Lad dem køle lidt inden du server dem.
Disse pizzasnegle bliver utrolige saftige og kan fint holde et par dage uden af blive tørre.
Christina
Mums, de ser lækre ud, , og det med at ha dem med på picnic er jo lige tiden nu.
Hvor meget gær putter du i ?
Kh og fortsat go weekend
Randi
Hej Randi, og mange tak 🙂 Haha der skal 50 g gær i (det er rettet til i opskriften nu) tak 😉
Ja det er rigtig ved at være picnic tid nu og vi har da også allerede holdt et par stykket allerede 🙂
Christina