I sidste uge lavede jeg en utrolig forfriskende hyldeblomstsaft, og har faktisk endnu en portion der står og hygger i køleskabet.
De aromatiske hyldeblomster, der fra sigtes under saft processen, fik en lille snurretur i min blender og blev rørt i en kagedej.
Ud af dette kom disse søde små og forførende hyldeblomstkager, der blev del af menuen til tvillingernes picnic fødselsdagsfest i haven sidste weekend. Jo tak, vi var heldige med vejret.
Hyldeblomstkage – cirka 36 små stykker
Passer til en ca. 25x25cm form eller en Ø22-25cm springform
250 g sukker
1 stk vaniljestang, kornene deraf
3 stk æg
200 g ægte smør
175 g mel
1/4 tsk salt
3 tsk bagepulver
200 g hyldeblomst kvas fra hyldeblomstsaft produktionen – aka de fra sigtede rester
100 g hvid chokolade
Hvid chokoladecreme
1 dl fløde
75 g hvid chokolade
Pynt
Friske hyldeblomster
Fremgangsmåder
Hyldeblomstkage
Pisk sukker, vanilje og æg til en lys og luftig æggesnaps.
Smelt smørret, og bland imens mel, salt og bagepulver. Kom nu smør og mel skiftevis i æggesnapsen mens du pisker godt imellem. Gem ca. en tsk mel til at vende chokoladen i – så synket det ikke så let til bunds.
Hvis du vil kan du blende hyldeblomst resterne eller komme det i som det er.
Hak chokoladen fint og vend det med mel du har gemt, og vend det så i kagedejen sammen med hyldeblomst resterne.
Kom dejen i din form og bag den ved 175˚C i ca. 40 min. Eller til en kagepind kommer rent ud når du prikker til kagen.
Lad kagen afkøle helt på en bagerist. Skær kagen i ca. 4x4cm stykker.
Hvid chokoladecreme
Hak chokoladen fint og kom det i en skål. Opvarm fløden til kogepunkt – men det må ikke koge. Hæld fløden over chokoladen og lade det stå et minuts tid inden du rører massen. Rør indtil chokoladen er opløst. Kom film over – helt med på cremen og stil det på køl indtil det er kold og stift, og gerne natten over.
Når cremen er kold og stift, kan du piske det forsigtigt til det er blødt og cremet.
Kom det i en sprøjtepose med en rund tyl og fordel det på dine små kager.
Pynt med friske hyldeblomster.
Christina
Sikke en god idé at genbruge hyldeblomsterne fra saftproduktionen. Nu bliver jeg helt flov over, at mine bare røg ud.
Tak Emilie,
Næste år er jeg sikker på, at du også anvender dine rester i en kage? (det smager nemlig rigtig godt)
Christina
De ser altså rigtig gode ud 🙂
Det vil jeg da prøve at lave.
Bruger selv hyldeblomst i pandekager og vafler, så vil da også smage det i en lækker kage.
God weekend 🙂
Tak Maria,
Det lyder nu heller ikke tosset med hyldeblomst i pandekager og vafler mmm.
Christina
Pingback: Sommerkage med hyldeblomst
Pingback: Frejjack - Sommerkage med hyldeblomst - Frejjack