Hvis du som jeg er en lille chokolade elsker, så må du ikke snyde dig selv for denne dessert.
Denne lille forførende chokolade dessert eksplodere af ren chokolade nydelse i munden på dig, og du vil straks have mere.
Jeg har brugt min egen Créme brûleé opskrift som inspirationskilde.
Créme brûleé – 2-4 portioner
1/4 ltr piskefløde
50 g god mørk chokolade
1 vaniljestang, kornene deraf
50 g sukker + ekstra til karamellag
2 stk æggeblommer
Fremgangsmåde
Find 2-4 små skåle frem – afhængig af størrelsen. Fyld en bradepande med vand, ca 1/2 cm under skålenes kant. Jeg kommer altid skålene ned i bradepanden inden jeg hælder vand på, da jeg på den måde ved hvor meget vand der skal i. Husk at fjerne skålene igen.
Tænd ovnen på 150˚C og kom bradepanden i ovnen.
Bring piskefløden op til kogepunktet. Hak chokoladen og kom det i en skål. Når fløden er varm, tages gryden af blusset – vent et øjeblik og hæld den forsigtigt over chokoladen. Rør i fløden indtil chokoladen er opløst.
Halver vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud, bland det med lidt sukker. Pisk vanilje, sukker og æggeblommer til en tyk æggesnaps.
Hæld den stadig varme chokolade-fløde langsomt over æggesnapsen mens der piskes godt med et piskeris.
Kom hele blandingen over i en gryde og opvarm det ved svagt varme under konstant omrøring med en træske, denne process tager gerne 10 min.
Cremen må endelig ikke koge, da den skiller og bliver grynet.
Når man kan trække en streg på træskeen uden at cremen flyder sammen, kommes den i de klargjorte skåle og disse placeres i det varme vandbad.
Bag dem i ca 30 min. eller indtil cremen har sat sig.
Tag skålene ud af ovnen, med lad vandbadet afkøle i oven.
Afkøl créme brûleén i køleskab, indtil den er helt kold og gerne til dagen efter.
Kort inden servering drysses créme brûleén med et tynd lag sukker. Brug en gasbrænder til at karamelliser sukkeret.
Server straks din Créme brûleé til dem du holder af. Jeg kan anbefale at den serveres med et glas bobler, en god kop kaffe og/eller frisk frugt.
Christina