For nogle måneder siden besøgte jeg min faster og hun serverede bl.a. de lækreste makronmuffins. Alle i stuen udbrød et stille tilfreds suk da de tog den første bid (sådan en effekt har alt min fasters mad nu på folk).
Opskriften stammer fra min farmor og mens vi sad med munden fuld af kage, blev vi enige om, at hende bedstemor (min farmor) nu var god til det der med kage, og heldigvis har min faster arvet dette talent.
Jeg mindes, at min farmor nogle gange kom hakket nødder og/eller chokolade i.
Disse makronlinser, som min farmor nu kaldte dem, falder sammen i midten og hænger ofte fast i papiret, men resultatet er fabelagtigt fantastisk og jeg er SÅ glad for, at jeg nu er den lykkelige ejer af opskriften.
Makronmuffins – 12 stk
2 æg
200 g sukker
1-2 tsk mandelessence/ mandelaroma
1/2 tsk vaniljepulver
100 g makroner
85 g mel
85 g smør – smeltet
evt 50 g fin hakkede nødder og/eller chokolade
Fremgangsmåde
Æg, sukker, mandelessence og vaniljepulver piskes let og luftigt. Makronerne knuses og vendes i sukker/ægge massen sammen med melet. Det smeltede smør vendes i til sidst.
Tilsættes der nødder og/eller chokolade, vendes det i sammen med makronerne og melet.
Jeg kom chokolade i mine… mmmm….
Fordel dejen i muffinsformene (der med fordel kan sprayes med lidt bagespray) og bag dem ved 185°C i ca. 20, alt afhængig af ovn.
Puha det var skønt at få hul på den kage-bagnings-blokade jeg har været ramt af i de sidste mange måneder. En mangel på kreativitet, en defekt ovn, alt for travlt på studiet, tvillinger på halvandet har tilsammen udgjort et bagestop i vores lille hjem, som jeg nu håber er på vej væk. Ovnen er fixet, der er mere ro på studiet, og jeg føler at lysten er ved at vende tilbage 🙂
Christina
De ser super lækre ud og med makroner i er de jo lige til at sidde her og savle over 🙂 🙂 🙂
Dem må vi prøve her på gården. De gode gamle opskrifter er altid gode.
Tak til din farmor 🙂
Og en god aften.
Hej Maria og Tina,
Ja, alt med makroner er lækkert. Lyder som en god ide, at bage dem ude på gården 🙂
Eeeleker også de gode gamle opskrifter fra bedste- og oldemødre.
Christina
Hej Christina. Dejligt du er tilbage. Der er jo perioder i livet, der er mere krævende, hvor der bare ikke er den tid eller overskud, som man ønsker.
Hej Anne Mette,
Mange tak, det er skønt at være tilbage 🙂 Ja, nogle gange er der bare nogle ting der tager alt ens tid, og så må hobbyer vente 🙂
Christina
Hej Christina
Tak for den opskrift igen, dem har jeg også tit bagt, men der er flere år siden – (havde desværre mistet opskriften)…. men jeg husker smagen af de lækre makronlinser. Jo du har ret, når du husker at din farmor puttede chokolade i, det bliver de sørme ikke ringere af.
God dag til dig og din skønne familie.
Kram fra din Mor
Ja de smager nemlig himmelsk, med og uden chokolade 🙂
kram fra os
Mummmms de er lækre…!!
Mange tak Julie, dejligt at de smagte 🙂
Christina
Godt du så småt er tilbage. Du har de lækreste opskrifter der altid er et hit. Disse er ingen undtagelse 🙂
Tusind tak Janni,
Det er også rart at være tilbage 🙂
Christina
Kan det passe at der slet ikke er noget hævemiddel i?
Hej Julie,
Ja det er helt rigtigt at der ikke er hævemiddel i.Kagerne hæver via den luft der indpiskes når æg og sukker piskes sammen.
Christina
Kan de fryses? 🙂 vh. Anna
Hej Anna,
Det ved jeg faktisk ikke???? Tænker de kan risikere at blive bløde i kanten?
Christina
Jeg har bagt disse flere gange og jeg synes de bliver bedre, når de har været en tur i fryseren ?
Hej Dorthe,
Det kan jeg faktisk godt huske, fra min barndom. Tak for påmindelsen 🙂
Christina
Bliver de helt forkerte = kedelige i smagen, hvis jeg ikke putter mandelessens i? Kan jeg bruge noget andet som smagsgiver, altså bare det IKKE er Amaretto/mandellikør – hvad med en god vaniljestang?!
Hej Elsebeth,
Du behøver ikke komme mandelessens i kagerne, du kan bage den uden eller med lidt vanilje istedet. Kagerne får jo deres unikke smag fra mandelessensen, men det lyder til at det er den smag du ikke er vil med? du kan evt komme lidt reven marcipan i dejen.
God bagelyst
Christina
Kan man pynte dem med noget ? Fx en form for frosting ? Og hvilken vil smager godt med makronmuffinsene?
Hej Nitha,
Jeg ville personlig ikke pynte disse makron muffins mad noget, da de er helt unikke som de er.
Hvis noget skulle passe til ville det nok være noget med chokolade eller marcipan.
Christina
De bedste makronmuffins, jeg har smagt. Og der har altid været masser af ros fra gæster, der også synes at de er faktiske 🙂
Hej Betina,
Tak for komplimenten 🙂 Jeg sender den videre til min farmor i himlen og min tante og faster det har vist mig hvordan denne opskrift kan blive god.
Christina
De er super lækre.
Har prøvet mig lidt frem, men ingen var lige så gode som dem fra min datters efterskole.
Men det er disse her.
Har også mange gamle opskrifter fra min farmor, som var så dygtig til at bage og lave mad.
Ingen december måned uden hendes æbleskiver.
Hej Rikke,
Hvor er jeg glad for at disse makronmuffins fald i din smag. Jeg elsker også de gode gamle opskrifter.
Christina
Ej hvor ser de lækre ud??
Dem er jeg nødt til at bage!!!!
Skal makronerne knuses helt eller mere sådan i små stykker?
Hej Lotte og mange tak.
Jeg har knust den helt her, men du kan godt knuse dem i små stykker. det giver en mere grov muffin.
christina