Fastelavnsboller med Creme & Flødeskum

Nu er det snart fastelavn og det er på tide, at mæske sig i alle mulige afskygninger af fastelavnsboller mmm.
Hjemme hos os er vi godt i gang, og har allerede spist os igennem to forskellige slags – vi er kun lige begyndt.

Disse fastelavnsboller serverede jeg til mødregruppen sidst den var hjemme hos os.
Jeg er særlig glad for kommentaren der fløj ud i rummet, “det her er seriøst den bedste fastelavnsbolle jeg nogensinde har smagt”. Døm selv om der er hold i denne begejstret udtagelse.
Fastelavnsboller med creme og flødeskumFastelavnsboller med creme og fløde – 12 stk
1 portion wienerbrødsdej
1 portion borgmestermasse
1 stk æg til pensling
1 portion kagecremelaves som det første eller dagen før
1/2 ltr. piskefløde
12 – 18 tsk hindbærmarmelade
flormelis til glasur
evt lidt kakaopulver eller frugtfarve til glasuren

Fremgangsmåde
Når din wienerbrødsdej er foldet tredje gang udrulles den til en rektangel på 30x40cm. Herefter udskæres den i 12 firkanter på 10x10cm. Dette gøres nemmest med et pizzahjul.

Kom nu en lille klat borgmestermasse på hver firkant og luk dem som vist på billedet.

(NB: Her kan du vælge, at nedfryse dine boller til senere brug.
Tag dem ud af fryseren og lad dem optø på en bageplade i ca. 60 min. Du kan også lade dem optø i køleskab natten over. Følg herefter resten af fremgangsmåden.)

fastelavnsboller - del 1Fordel bollerne på to bageplader, med samlingen nedad, og pensel dem med et let sammenpisker æg.
Stil bollerne et lunt sted i 30-45 min.

(NB: Du kan også vælge, at nedfryse dine boller her. Lad dine forhævede boller optø på en bageplade i ca. 60 min. Du kan også bage dem direkte fra frost, så skal de blot have 5-7 min længere tid i ovnen – alt afhængig af ovn.)

Pensel med æg igen og bag én plade ad gangen midt i ovnen ved 220˚C i 10-15 min. – alt afhængig af ovn.

Samlingen af fastelavnsbollerne
Imens bollerne afbages og afkøles piskes fløden til skum og kagecremen piskes blød.
Vend gerne 4-6 spsk. kagecreme i flødeskummet. Dette gør fløden mere stabil, og så bliver flødesmagen mindre flødet (hvis det giver mening? Det betyder, at du kan spise to før du får fløde-kvalme 😉 )
Kom flødeskum og evt. kagecreme i hver deres sprøjtepose.

Når bollerne er afkølede skæres de midt igennem. Du kan også undlade, at skære den ene side op, så er der mere styr på den færdige fastelavnsbolle.

Kom glasur på toppen. For en løbe-fri og blank glasur kan du enten lave det med kogende vand eller varme det op i en mikroovn eller over vandbad lige inden det kommes på.

Kom en lille klat marmelade på bunden, efterfulgt af kagecreme og tilsidst flødeskum. samler fastelavnsboller med flødeKom toppen på og server straks.
De kan opbevares på køl i op til 1 døgn.
Fsatelavnsboller med flødeskumChristina

Dette indlæg blev udgivet i Flødekage, Wienerbrød og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Fastelavnsboller med Creme & Flødeskum

  1. Maria skriver:

    Uhm en meget lækker fastelavnsbolle 🙂
    God fremgangsmåde.

  2. Iben, Fyn skriver:

    Tusinde tak for en fantastisk opskrift, som jeg afprøvede i går. Og første gang for mit vedkommende ud i kunsten at lave en wienerbrødsdej. Det blev meget vellykket – og jeg har nu fået en ny ynglings-fastelavnsbolle :-)) Og mod på flere smør-deje, ikke mindst.
    Jeg glæder mig til at afprøve at fryse en del af portionen næste gang… Måske i den kommende fastelavns-weekend. Hvad gør du i forhold til kagecremen? Kan den gemmes, hvor længe og/eller er du ude i en halv portion?
    Bedste hilsen fra en glad amatør bager

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Iben,
      Tusind tak for din dejlige galde besked.
      Det er så fedt når man opdager, at man er god til noget 🙂 Håber du får bagt en masse wienebrøds fastelavnsboller fremover 🙂
      Kagecremen kan holde sig et par dage på køl, så jeg laver altid kun det jeg skal bruge.
      Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *