Jeg har et stykke tid nu haft en voldsom craving for chokolade og kokos, og helst sammen. Det er mest gået ud over bounty med mørk chokolade (mmm).
Heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg havde en opskrift i min taske på en chokoladekage med kokos top, og vupti var kagen bagt (og spist).
Kageopskriften stammer fra Esther, der er dagplejemor for min niece Sif. Min svigerinde og jeg var så heldig at blive budt på kage en dag vi hentede Sif. Kagen smagte fantastisk og jeg måtte straks have fat i opskriften.
Jeg har tilladt mig, at ændre en lille smugle i opskriften og har bl.a. tilsat lidt chokolade.
Chokoladekagen – form 25 x 30cm – ca 20 stykker
350 g sukker
4 stk æg
150 g mel
50 g bage kakao
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 spsk vaniljesukker
200 g lurpak smør
200 g mørk chokolade
Karamelliseret kokos
200 g kokosmel
150 g sukker
1 dl lys sirup
100 g lurpak smør
1 1/2 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Chokoladekage
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps – det tager gerne 5 min.
Hak 100 g chokolade og bland det sammen med mel, kakao, bagepulver, salt og vaniljesukker og vend det i æggesnapsen.
Smelt imens smør og de sidste 100 g chokolade, og vend det i kagedejen.
Kom dejen i din form med bagepapir og bag kagen ved 200˚C i ca. 15-20 min.
NB: Kagen skal ikke være helt færdig bagt, men fast nok til at kokos toppingen kan ligge ovenpå uden at synke. Mærk evt efter men en bage pind – der må gerne hænge en lille smugle dej på pinden. Der hvor du tænker, at den lige skal have 10 min. mere i ovnen.
Kokos topping
Kom alle ingredienserne i en gryde og bring det i kog.
Fordel toppingen på kagen (mærk efter med en bagepind om den er fast nok til, at toppingen kan ligge ovenpå uden at synke).
Bag kagen (igen) ved 200˚C i ca. 10 min. Mærk efter med en bagepind om kagen er gennembagt. Toppen skal være dejlig gylden gylden.
Lad kagen afkøle og server den til en god kop kaffe eller te.
Jeg kan anbefale, at fryse kagen og server den let frossen. Sådan fik jeg kagen serveret første gang jeg smagte den og det var altså utrolig lækkert.
Christina
Den er absolut kommet på min kage to-do liste!
Hej Mari,
Det kommer du ikke til at fortryde
Dejlig blog. Kan den bages dagen før den skal spises ?
Tusind tak Marianne,
Ja du kan nem lave kage dagen før. God bage fornøjelse.
Christina
Hvor ser det fint ud med mormors gamle porcelæn 🙂 du er rigtig god til at stille det op – ja, og så ser kagen jo også rigtig lækker ud, måske jeg skulle prøve den, mine kollegaer en “store kage spisere”, de er så nemme at gøre glade, når jeg kommer med en lille kage og der er jo ikke noget bedre end glade kollegaer :-), så går dagen jo som en leg 🙂
Knus herfra din mor 🙂
Ja er porcelænet ikke fint, dejligt at mormor gad gemme det til mig i alle disse år 🙂 Og tak tak, jeg øver mig jo hele tiden i at få fine billeder 🙂
Jeg syntes bestemt at du skulle bage denne til dine kolleger, den vil vinde mange kage-hjerter, Og så er den nem og hurtig at lave 🙂
Kram herfra
Jeg ska også ha den afprøvet i dag. Spændende.
Det syntes jeg bestemt du skal – håber det blev en succes
Christina
Har lige lavet denne – eller, dvs er stadig i gang 😉
Jeg bagte den i 3 mindre forme i stedet, men stadig med 15 først og så 10 min bagefter efter fyldet kom på… Og de er stadig ret flydende nu, efter de har fået ca 15 minuttet mere…
Håber ikke toppen ødelægges ved den ekstra bagetid – men for pokker de dufter dejligt !!
Glæder mig til at smage…
Hej Sabine,
Håber dine kager bliver bliver gode, uden at kokos fyldet får for meget.
Jeg skriver altid ca tider i mine opskrifter da alle ovne ikke bager ens. Derfor vil jeg også anbefale dig altid at mærke efter med en kniv eller pind om dine kager er færdig bagte. Jeg har også lige tilføjet en kommentar i opskriften ved dette trin.
Christina
Ja tak, har lige forsøgt. Gik step by step efter opskriften, alt gik perfekt til jeg skulle have kokus ovenpå. Kagen var overhovedet ikke bagt, så alt fyldet drønede i et hul, i kagen. Så absolut ingen succes
Hej Christina,
Øv at kagen ikke lykkedes for dig 🙁 Jeg har tilføjet en kommentar ved dette trin nu. Da ikke alle ovne bager ens, skriver jeg altid ca bage tider i mine opskrifter. Jeg vil derfor anbefale dig altid at mærke efter om kagen er bagt med en kniv eller en pind.
Christina
Skal kagen være helt færdigbagt inden kokossen kommes på? Gav den lidt længere tid men tror ik det var nok.
Du kan godt bage kagen færdig inden du kommer kokos topping på, men så risikere du at kagen bliver en smugle tør (pga de ekstra 10 min). Derfor anbefaler jeg, at du bager den næsten færdig. Du kan altid mærke efter med en kniv eller en pind.
Christina
Uhmmmm, den her kage lyder fantastisk, den vil jeg prøve at bage i aften. Lige et spørgsmål hvis jeg gerne vil servere den lidt frossen som du også fik den første gang. Hvor lang tid før serveringen skal jeg tage den ud af fryseren – sådan cirka? Vh. Mette
Hej Mette,
Det lyder som en rigtig god ide 🙂 Jeg vil nok tage den ud ca 10-20 minutter før servering. Jeg vil nok også skære den ud i serverings størrelserne inden dem kommer på frost, ellers risikere du at kanterne er optøet men midten stadig helt frossen.
God fornøjelse
Christina
Pingback: Chokoladekage med forførende Chokoladecreme | Kager til kaffen
Vi har bagt kagen flere gange, og den er bare lækker. Og nem at bage
Hej Lone,
Tusind tak for den dejlige kommentar. Jeg er super glad, at i syntes om kagen
HOLD OP DEN SMAGER JO FOR VILDT. Bare ærgeligt at når kokosen kommer på så får det kagen til at synke og kagen er ekstremt våd i hele midten så den bliver helt smadret og er fuldstændig smattet. <så her kan vi kun spise kanterne. Hvad kan der være gået galt? har fulgt opskriften til punkt og prikke
Hej Sussi,
Hvor er jeg glad for, at du er vild med kagen. Jeg syntes også den smager himmelsk.
Hvor ærgerligt at din kage sank sammen. Det lyder til, at du ikke fik bagt den nok inden du kom din topping på, mærkede du efter med en bagepind om den var bagt nok? Det kan jeg anbefale dig at gøre hver gang du bager kage, da ikke alle ovne bager ens og kagerne skal derfor have forskellige tid i ovnen for at blive færdig.
Jeg har lige tilføjet lidt ekstra info til opskriften, så jeg håber det lykkedes næste gang du bager den.
MVH Christina
Kan man bage kagen sim muffins?
Hej Anne,
Det tror jeg da godt at man kan. Spændende bageprojekt 🙂
Christina
Rigtig god kage ?????
Tusind tak Lærke 🙂 Man bliver jo vild glad over sådan en dejlig besked 🙂
Hejsa, kagen ser drønlækker ud. Det ser ud som om du har tilføjet kokos i kagen – ikke kun på toppen, er det korrekt? For det nævner du ikke i opskriften.
Mvh. Anne
Hejsa Anne,
Denne kage er bestemt også mega lækker 😉
Der er kun kokos på toppen, det kokos du kan se er trukket med kniven ned da kagen blev skåret ud.
Christina
Hej
Den må vist hellere blive mandagens kage til kollegerne 😉
Det bliver de sikkert rigtig glade for 🙂
God weekend
Hej Christina
Hvor stor en form har du bagt den i ?
Hilsen
Grethe
Ups har lige set der står mål ☺️ Så vil jeg straks gå igang ?
Hej Grethe,
Godt du fandt de mål du søgte. Håber du fik bagt kagen og at den smagte?
Christina
Nok den bedste kage jeg længe har smagt, og dejligt nem at bage ?
Vil piskefløden kunne udskiftes med mælk? Så den kan bages af det, man lige har i skabet? ?
Tak Maria,
Jeg er også selv vil med denne kage 🙂
Du får ikke helt den samme cremede konsistens, men jeg tænker godt du kan bruge mælk istedet.
Christina
Den ser altså virkelig lækker ud ? Hvordan ville du opbevare den, hvis den sku stå til dagen efter? På køl?
Hej Lene og mange tak 🙂
Jeg ville opbevare den et køligt sted, men ikke på køl.
Christina
Den smager vandvittig godt. :D.
Min tidligere kollega lavede den på jobbet, og hun opbevarede den på køl, man kunne ikke lade være med at smuge spise af den 😀
Dejligt at høre Lærke 🙂 Jeg kan heller ikke lade den være 🙂
Christina
Min fyld havde en del væde ved sig, da det skulle ovenpå kage. Lod fyldet dryppe af inden det kom på. Men noget tyndt kom der med. Den kn ikke nøjes med 10 min efter fyld er kommet på. Brugte mælk og ikke fløde.
Hej Jane,
Øv, at kagen ikke blev som du ønskede.
Mælk er jo mere tyndflydende end fløde, og derfor blev dit fyld ikke som ønsket. Anvender du mælk en anden gang kan du evt tilsætte lidt maizena for at jævne fyldet, eller anvende lidt mindre mælk… prøv dig frem 🙂
Christina
Har gået efter opskriften fra punkt til punkt .. resultat meget flydende der må være noget galt med opskriften
Hej Nebi,
Der da super ærgerligt at kagen ikke blev som ønsket.
Men for at kunne hjælpe dig, bliver jeg nød til at vide hvad der blev flydende?
Er det kagen? I såfald skal den blot bage lidt længere i ovnen – ikke alle ovne bager ens og måske skal kagen have længere tid i din ovn end den skulle i min.
Er det toppingen? Så kan der være flere ting der kan være gået galt.
– Toppingen er ikke blevet kogt, før det kom på kagen – husk det skal tilbage i ovnen og bages yderligere 10 min.
– kagen skal have længere tid i ovnen – ikke alle ovne bager ens.
– Der er anvendt et smør blandingsprodukt og ikke en ægte/fast smør – så vil den aldrig stivne som den skal.
Håber dette kan være til hjælp?
Christina
Kan man lave kagen dagen før man skal bruge og hvad kan evt erstatte lyssirup med ??
Hej Hiba,
Ja du kan godt lave kagen dagen før. Du kan erstatten den lyse sirup med en alm mørk sirup.
Christina
Hej super god kage ☺️ Hvor længe kan den holde sig frisk ?
Hej Grethe og mange tak.
Jeg tænker den kan holde sig frisk i 3-4 dage.
God bage lyst
Christina
Intet mindre end en fantastisk kage 🙂
Mange tak Marianne 🙂
christina
Kan mene lave den i små former elle har du en kage der er beder til det. .?
Hej Rebekka,
Ja du kan godt bage den i mindre forme. Eller er det muffins du tænker på? For så ville jeg finde mine muffins opskrifter og bage en af dem.
Christina
Super kage blev til tip top og det med at fryse den gjorde den endnu lækre❤
Hej Bente,
Fantastisk at din kage blev både vellykket og velsmagende 🙂
Christina
Den skal prøves?
Bruger du alm. over/under varme eller varmluft ?
Hilsen Dorte
Hej Dorte,
Det lyder godt, jeg bruger alm. over/under varme.
Christina