Jeg er gået i bage mode på det sidste (læs overspringshandling) og jeg leger med mange forskellige smags sammensætninger og gode gamle klassiker. Det “går ud over” mine medstuderende og ikke mindst mine studiegrupper, når jeg skal teste mine påfund.
Sidste smags idé var denne lakrids brownie og den blev bestemt godkendt, så derfor skal i også have opskriften. Brownie – ca 20 x 15 cm form – 8 personer
125 g mørk chokolade
100 g lurpak smør
150 g brunfarin
40 g mel
20 g kakaopulver
20 g lakridspulver
2 æg
et drys salt
Fyld til din brownie
75 g hakket mørk choklade
75 g sød lakrids i små hapser
1/2 tsk mel
Fremgangsmåde
Smelt smør og chokolade i en stor skål, over vandbad. Tag skålen af vandbadet, tilsæt farin og pisk indtil alt er godt indarbejdet. Tilsæt mel, kakaopulver, lakridspulver og piske piske piske. Tilsæt herefter æggene og pisk igen til alt er indarbejdet.
Vend chokolade og lakrids stykker i 1/2 tsk mel (så det ikke synker til bunds) og vend det derefter i brownie dejen.
Kom brownie dejen i en form, der er beklædt med bage papir, og bag den ved 170˚C i ca. 30 min.
Lad brownien afkøle inden du skærer af den og brug en varm og skarp kniv.
Jeg har her brugt en sød lakrids, og du kan uden problemer udskifte med en salt lakrids hvis du er mere til det. Det skal bare være en blød lakrids, ellers er brownien ikke til at skære ud.
Inspirationskilde: Mine klassiske brownie og en konstant lyst til lakrids
Christina
Hej Christina
Nu spurgte du jo selv om det ikke var noget for mig “Jens Lakrids”….og jo for søren da, den er super nem at lave selv for en ældre herre som mig.
Knus
Din far
Hej far aka Jens-Lakrids,
Jeg jeg har jo ikke min lakrids kærlighed fra fremmede 🙂 Jeg er bare så stolt over, at du nu har lavet hele to af mine kager. Det er jo slet ikke så svært med de der kager 🙂
Vi ses jo snart igen, måske der er kage? 😉
Christina
Jeg er just igang med denne udgave af en brownie… Får mødregruppen til kaffe i aften, så jeg vender lige tilbage med deres feedback!!
Mvh Signe
Jeg glæder mig til at hører responsen.
Christina
FANTASTISK kage! Jeg brugte 77% mørk chokolade… Mega lækker med vanillecreme og mango/melon salat til!!
Et hit for 5 mødre her til aften 🙂 har sendt dem alle linket til din blog!! Tak for dejlig inspiration!
Mvh Signe
Tusind tak Signe,
Det lyder også rigtig lækkert med vanillecreme og mango/melon salat som tilbehør 🙂
ER rigtig glad for at i syntes om kagen 🙂
Christina
Øv wow, jeg må have gjort noget helt forkert, for den smager ubehageligt meget af lakrids, og jeg brugte halvt så meget som opskriften sagde . Ellers god ide
Hej Simone,
Øv, jeg er ked af at hører at der er kommer for meget lakrids i din brownie. Du må have´brugt noget andet lakrids end mig? Håber du får lyst til at lege med lakrids i dit bagværk en anden gang?
Christina
Hejsa! Det lyder som en virkelig spændende kage, som jeg vil prøve en af de kommende dage. Vil du røbe, hvilket lakridspulver du brugte i dejen?
Nanna
Hej Nanna,
Tak, jeg syntes bestemt at du skal afprøve den 🙂
Jeg mener at have brugt den grove pulver fra Bülow.
Christina
Tænker at bage kagen til gæster i weekenden – kan kagen bages fredag og serveres lørdag eftermiddag?
Og kan man bruge Urtekrams lakridspulver? Har aldrig forsøgt mig med bagning med lakridspulver før, så er lidt på bar bund 😉
Line
Hej Line,
Ja du kan godt bage kagen dagen før serveringen – husk at opbevare den på køkkenbordet (og ikke på køl, så bliver den nemlig tør).
Ja du kan godt bruge urtekrams lakridspulver – er dog ikke lige helt klar over styrke forskellen af de forskellige lakrids pulvere. Du kan altid smage lidt på dejen – inden du kommer den i formen – så så tilsætte lidt mere.
Christina