Hjemme hos mig sidder jeg godt begravet i bøgerne og læser til eksamen. Så da jeg fandt en skøn krukke peanut butter i det lokale supermarked, var det ikke langt fra ide til en skøn duft af nybagte cookies.
Dette er verdens nemmeste opskrift og kræver ikke mange ingredienser. En af mine mange “finde på” opskrifter, hvor jeg ikke rigtig har en opskrift men kun en ide. De har en dejlig peanut butter smag og er sprøde i kanten og bløde/chewy i midten mmm. Døm selv om det lykkedes for mig?
Peanut Butter Cookies – ca 30 stk
1 glas peanut butter (340g)
200 g sukker
1 tsk natron
1 stk æg
100 g blød smør
1 spsk mel*
et drys salt
evt 100 g hele peanuts + lidt til pynt
* mel kan undlades, brug da kun 50-75 g smør
Fremgangsmåde
Kom det hele i en skål og bland det godt. Lav en spsk store kugler af dejen og kom den på en bageplade, ikke for mange, da de flyder ud.
Bag dem ved 175˚C i ca. 10-15 min. For chewy cookies 10-12 min og for sprøde cookies 13-15 min. Lad den køle HELT af inden du flytter på dem.
Jeg nåede at spise to cookies mens jeg forsøgte mig med billedet her under…. mmmmm
Christina
Så simpelt! De ser virkelig lækre ud. Tak for god inspiration – jeg følger med fra Bloglovin’ fra nu af 😉
Ja så simpelt kan de gøres 🙂 Velkommen om bord og mange tak for komplimenten 🙂
Jeg bagte kagerne i går med stor success. De er så lækre og utrolig nemme 🙂 En sikker vinder!
Tak Sara,
Jeg er også selv total vild med disse cookies og som du selv nævner, så er de også utrolig nemme at lave 🙂
Christina
Har netop bagt dem uden mel med 50 g. smør. De smager himmelsk!!!
Hej Lisbeth,
Din dejlige kommentar varmer, tak.
Christina