Squashkage med Valnødder & Chokolade

Kalenderen siger September og udenfor er landskabet ved at forvandle sig til et smukt rød-brunt-orange efterår. Tiden er inde til indendørs (kaffe & kage) hygge, mens vinden rusker i de snart nøgne træer.

Min kære mormor (hende med både rabarber og kirsebær i haven) har foræret mig en dejlig stor og grøn squash der hurtigt blev forvandlet til sqashboller (efter disse æble-kanelboller  – udskift æbler med squash og undlad kanelen) og denne skønne squashkage med valnødder og lækker mørk chokolade.
Aquashkage med valnødder og ChokoladeSquashkage – Ø18-20 cm form
300 g squash – (courgette eller zucchini kan også bruges)
50 g valnødder
70 g mørk chokolade
150 g blød lurpak smør – (smags neutral olie eller æblemos kan også bruges)
220 g brunfarin
3 æg
200 g mel
1 1/2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1/2 tsk salt
1/2 vaniljestang, kornene derfra
1-2 tsk stødt kardemomme
1-2 tsk stødt ingefær
1/2 citron, skal derfra

Cream Cheese topping
200 g cream cheese, stuetemperatur
1/2 vaniljestang, kornene derfra
3-5 spsk flormelis

Fremgangsmåde
Squashkage
Riv squashen på den grove side af dit rivejern, hak valnødder og chokolade i store stykker.
(Bruger du olie eller æblemos, brug da denne fremgangsmåde).
Pisk smør og brunfarin let og luftigt, det tager gerne 5-7 min. Tilsæt æggene, et ad gangen.
I en anden skål blandes mel, bagepulver, natron, salt, vanilje, kardemomme, ingefær og citronskal. Pisk det i sukker/smørblandingen. Vend derefter squash, valnødder og chokolade i dejen og kom den i en smurt form.

Bag kagen ved 175˚C i ca. 45 min. Lad kagen afkøle helt inden du kommer topping på.
Making squashkage

Cream Cheese topping
Kom alle tre ingredienser i en skål og pisk indtil alt er godt indarbejdet. Fordel det på toppen af den kolde kage. Pynt med lidt citronskal, revet chokolade, valnødder eller det du lige føler for.
squashkageServer kagen og en kop kaffe eller the til dem du holder af. Kagen er stadig god, hvis ikke bedre dagen efter… Døm selv!
SquashkageInspirationskilde: Dronningemad

Christina

Dette indlæg blev udgivet i Kager og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 Responses to Squashkage med Valnødder & Chokolade

  1. Hej!
    Hvor ser din kage bare flot ud! Det er aldrig, og jeg mener virkelig aldrig, lykkedes mig at bage en squash kage! Det er altid blevet til en flad kedelig ubagt kedelig ting… Jeg har givet op. 🙂 🙂
    Mvh Ulrika

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Ulrika,
      Tusind tak! Du må ikke give op, for en squashkage smager bare så godt 🙂
      Prøv at lade squashen stå et stykke tid efter den er revet, så væsker den. Derefter kan du med fordel hælde noget at væsken fra, hvis du har problemer med at den ikke vil bages.
      Christina

  2. Har desværre ikke squash i haven i år, men ellers plejer den også at stå på squash boller og kage i denne periode.

    Kan kun give dig ret – en squash kage bliver endnu bedre 2. dag. Smagen bliver meget kraftig og kagen er stadig lækker svampet.

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Mette! Øv at du ikke har squash i haven i år, heldigvis kan de købes overalt for tiden og så er det bare i gang i køkkenet:) Er sikker på at gulerødder også kan bruges.
      Christina

  3. Anne Mette videbæk skriver:

    Hej Christina. Kagen blev bare fin, selvom jeg brugte stødte krydderier, og vi ikke er så meget for ostecreme på toppen kan anbefale skyr eller cremfraiche med et drys af citronskal og revet chokolade.
    Venlig hilsner Anne Mette

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Anne Mette,
      Jeg er sikker på at kagen også vil smage dejligt med skyr eller creme fraiche på toppen. Jeg tror også marcarpone med citron vil virke? Bare det er lidt syrligt.
      Christina

  4. Anne Mette Videbæk skriver:

    Hej Christina.
    Har du prøvet at skife revet ud squash ud med revet gulerod? Kan anbefales vi er vilde med den variant.

  5. Iben skriver:

    Lavede din squashkage i går, og nøj den var god!
    Jeg udskiftede dog ingefær og kardemomme med 3 tsk kanel.
    Jeg synes dog ikke den blev så svampet igen, hvad kan det evt skyldes, for fulgte ellers opskrift og mål?

    • kagertilkaffen skriver:

      Hej Iben og mange tak.
      At din kage ikke blev så svampet igen kan evt skyldes, at den blev bagt for længe. Alle ovne bager ikke ens og i din ovn skal bager måske ikke bage så længe som i min? Ellers kan det skyldes, at sukker og æg ikke blev pisket længe nok i starten.
      God weekend
      Christina

Skriv et svar til Iben Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *